Nike under pres efter møgsag: - Dybt bekymrende

Offentlige vejninger og udskamninger førte til selvmordstanker, fortæller det tidligere løbefænomen Mary Cain. Hun var del af Nike Oregon Project, og hos Nike tager man beskyldningerne meget alvorligt

Foto: Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix
Foto: Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix

Den amerikanske løber Mary Cains beskyldninger om, at hun blev psykisk nedbrudt af den nu miskrediterede løbetræner Alberto Salazar, vil blive genstand for en undersøgelse.

Det meddeler Nike, efter at Cain i et indlæg i The New York Times i denne uge har beskrevet træningsmetoder på Nikes anlæg, der i sidste ende gav hende selvmordstanker.

Cain, som i dag er 23 år, blev indlemmet i Nike Oregon Project i 2013.

Her blev hun taget under vingerne af den dengang højtprofilerede træner Alberto Salazar, som siden hen har været centrum i en dopingskandale.

Mary Cain blev spået en stor karriere som mellemdistanceløber, blandt andet efter at hun som 17-årig nåede VM-finalen på 1500 meter.

Men under sine år som en del af træningsprojektet fik hun det værre og værre og begyndte at skære i sig selv.

Ifølge eget udsagn skete det som direkte konsekvens af Salazars metoder og psykiske pres.

Da hun ankom til træningsprojektet i Oregon, blev hun mødt med krav om at blive "tyndere og tyndere og tyndere", har Cain fortalt til The New York Times.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto. Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix
Foto. Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix
 

Vægttabet tog overhånd, og i over tre år fik hun ikke sin menstruation og brækkede fem forskellige knogler på grund af knogleskørhed, fortæller hun.

- Dette er dybt bekymrende beskyldninger, som hverken Mary eller hendes forældre er kommet med før, lyder det fra Nike i en pressemeddelelse.

- Vi tager beskyldningerne meget alvorligt og vil igangsætte en undersøgelse med det samme for at høre tidligere atleter under Oregon Project.

Nike besluttede i oktober at sløjfe løbeprojektet, efter at Salazar var blevet fundet skyldig i brud på dopingreglerne.

Cains beskyldninger handler imidlertid ikke om doping, men om et dybt usundt psykisk miljø.

Ifølge den 1,70 meter høje løber blev der fra trænernes side sat et "tilfældigt" mål om, at hun skulle veje 51,7 kilo.

Det fulgte Salazar med i ved offentlige vejninger, hvor han ifølge Cain udskammede hende, hvis hun ikke nåede målet.

Salazar har i en e-mail til The New York Times udtalt, at han har støttet Mary Cains helbred og velfærd. Han har også tidligere afvist dopingbeskyldningerne.

Brøndbys sportsdirektør, Carsten V. Jensen, har nok at gruble over forud for nedskæring i klubben. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Gang i sparekniven: Det sker i Brøndby til januar

Se også: Dømt for trusler mod konen: Du ender i en kiste

Lauren Summer (tv.) og Julia Rose er gode veninder, der ofte optræder sammen. Privatfoto Anden sport - 9. nov. 2019 - kl. 08:34 Fik livstidskarantæne for blottelse: Nu får de VIP-behandling

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere