Norge anker VM-diskvalifikation af Ingebrigtsen

Jakob Ingebrigtsen blev diskvalificeret efter at have sikret VM-finale i 5000 meter, men Norge ankede sagen

Jakob Ingebrigtsen blev diskvalificeret for at træde uden for stregerne. Men Norge anker dommen. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Jakob Ingebrigtsen blev diskvalificeret for at træde uden for stregerne. Men Norge anker dommen. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix

Alle Ingebrigtsen-brødrene så i første omgang ud til at være kvalificeret til VM-finalen i 5000 meter fredag i Doha.

Det gjaldt både 26-årige Filip, 28-årige Henrik og lillebror Jakob, der er 19 år.

Jakob Ingebrigtsen, der er forvarende europamester på distancen, blev dog diskvalificeret efterfølgende, selv om en fjerdeplads i et heat i første omgang havde sikret ham billetten til finalen.

Diskvalifikationen skyldtes, at Jakob Ingebrigtsen trådte uden for stregerne i sit heat, og så valgte Storbritannien at indgive protest.

Iuel i aktion. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Billedskønne Amalie: Derfor valgte hun Danmark fra

Norge valgte dog at anke afgørelsen fredag, da man mener, at den unge løber var tvunget til at træde ude over stregerne, og at det skete på langsiden, som ifølge nordmændene ikke udgør en lige så stor trussel.

Det oplyste Knut Skeie Solberg, som er pressetalsmand for atletikforbundet i Norge.

- Hvis ikke anken bliver taget til følge, så følger vi op på sagen i morgen (lørdag, red.). Der kan komme en ny anke lørdag, for der er mange, som mener, at det er en fejl, siger Knut Skeie Solberg.

Jakob Ingebrigtsen vandt EM-guld i både 1500 og 5000 meter ved EM i 2018.

En jury i Det Internationale Atletikforbund (IAAF) skal nu behandle anken og træffe en afgørelse.

Se også: Dansk komet smadrer rekord og er i VM-finalen

Se også: Skælder ud på VM-arrangør: - Latterligt og farligt

Se også: Filmet med skjult kamera: Her ryger de i fælden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere