Nu med grønt hår: VM-stjernens skøre forvandling

Shelly-Ann Fraser-Pryce er suverænt verdens bedste kvindelige sprinter - med de mest opsigtsvækkende frisurer

Shelly-Ann Fraser-Pryce efter mandagens finale. (Foto: AP)
Shelly-Ann Fraser-Pryce efter mandagens finale. (Foto: AP)

Hun er ubetinget verdens bedste kvindelige sprinter de seneste mange år og har uden sammenligning sat sig solidt på tronen med stribevis af verdensmesterskaber og OL-triumfer siden det internationale gennembrud i 2008.

Men Shelly-Ann Fraser-Pryce tilhører også de mest iøjnefaldende atleter i international atletik.

Dels for sit smittende humør og arbejde for UNICEF - men primært for sit hår.

Det er i den grad kommet til udtryk de seneste dage ved VM i Beijing, hvor det jamaicanske fænomen optræder med lange, grønne lokker - og en krans af solsikker i panden.

Det ser skørt ud, og Fraser-Pryce erkender da også, at det er lidt specielt.

- Jeg ville have noget grønt i håret, så jeg farvede det grønt. Siden kom jeg solsikker på også, så det matchede, siger hun til VM's hjemmeside og hylder med farverne gul og grøn samtidig sit hjemlands flag.

Se også: Blomsterpigen er fortsat 100 meter dronning

Det er ikke første gang, hun har eksperimenteret med lokkerne.

Forud for verdensmesterskaberne i Moskva for to år siden havde hun påmonteret nogle lyserøde fjer i hårpragten. Som det har været tilfældet i Beijing, var det med succes som følge. Jamaicaneren vandt 100, 200 og 4x100 meter-stafet!

Med fjer (?) i håret vandt hun tre guldmedaljer ved VM i 2013. (Foto: AP)
Med fjer (?) i håret vandt hun tre guldmedaljer ved VM i 2013. (Foto: AP)
 

At The Pocket Rocket, som hun kaldes som følge af sin beskedne højde (152 cm) overhovedet tør rode med håret hænger sammen med den forretning, hun har hjemme i Jamaica.

Frisørsalonen 'Chic Hair Ja' blev åbnet for et par sæsoner siden i hovedstaden Kingston.

- Jeg elsker at eksperimentere med hår, og det var derfor, jeg åbnede salonen. Jeg har fået thumbs up fra andre verdensklasseatleter som Kaliese Spencer og Christine Day, er Fraser-Pryce citeret for at sige.

Se også: VM-mareridt: Jubler i triumf - og så går det galt

I sprinter-feltet bliver der joket med hendes hår, fortæller hun.

- Min frisure er ret speciel, og der er vist nogle, der synes, jeg er lidt tosset, så de har kaldt mig Medusa, siger hun med henvisning til den mest kendte af de tre hæslige gorgoner fra græsk mytologi. Hende med slanger i stedet for hår.

Fraser-Pryce triumferer på 100 meter-distancen mandag foran hollandske Dafne Schippers og landsmanden Veronia Campbell-Brown. (Foto: AP)
Fraser-Pryce triumferer på 100 meter-distancen mandag foran hollandske Dafne Schippers og landsmanden Veronia Campbell-Brown. (Foto: AP)

Shelly-Ann Fraser-Pryce er historiens fjerdehurtigste kvinde på 100 meteren. Hendes personlige rekord er 10.70 sekunder sat i Kingston for tre år siden. Det er dog fortsat et godt stykke fra Florence Griffith-Joyners rekord fra 1988.

1 af 6 (Foto: AP)
2 af 6 VM-finalen i Moskva i 2013. (Foto: AP)
3 af 6 I selskab med landsmanden Usain Bolt i 2013. (Foto: AP)
4 af 6 I selskab med Sherone Simpson, Veronica Campbell-Brown og Kerron Stewart efter finalen i 4x100 meterern ved OL i London, hvor Jamaica måtte nøjes med sølv. (Foto: AP)
5 af 6 OL-finalen i 2008 - også i Beijing. Her var håret helt sort. (Foto: AP)
6 af 6 Shelly-Ann Fraser-Pryce efter mandagens finale. (Foto: AP)
5 kommentarer
Vis kommentarer