Ny skandale: Stjerner filmet i skridtet

Tyske løbere har klaget over nyt tiltag ved VM i atletik - mændene er anderledes afslappede

Ideen var vist, at tv-seerne skulle forkæles med en ekstra vinkel i dækningen af VM i atletik.

Og det må siges at have været tilfældet med de kameraer, man placerede i startblokkene på sprinterdistancerne ved mesterskabet i Doha denne uge.

En ting er dog at føje nye elementer til. Noget andet er at vende den med udøverne, inden det tages i brug. For her har IAAF, det internationale atletikforbund, godt nok gjort i nælderne.

- Jeg synes, det er meget ubehageligt, siger tyske Gina Lückenkemper til Bild Zeitung.

Tatjana Pinto er enig.

- Det er virkelig relevant at stille spørgsmålet, hvad de kameraer gør der?, siger hun til avisen.

Årsagen er, at et af de to kameraer filmer frem på banen, mens det andet filmer op i ansigtet på atleterne - og lige i skridtet samtidig, hvilket forståeligt nok er faldet især de kvindelige udøvere for brystet.

Gina Lückenkemper i aktion i det indledende heat på 100 meteren - ved siden af den nu firedobbelte verdensmester Shelly-Ann Fraser-Pryce. Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Gina Lückenkemper i aktion i det indledende heat på 100 meteren - ved siden af den nu firedobbelte verdensmester Shelly-Ann Fraser-Pryce. Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
 

- At gå ned i startblokken i meget stramt tøj - og filmes nedefra - er ubehageligt. Jeg ved ikke, om du ville synes, det var fedt at blive filmet fra den position, spørger hun retorisk avisens udsendte.

Sådan har det set ud for tv-seerne. Foto: Stadion-tv ved VM i Qatar
Sådan har det set ud for tv-seerne. Foto: Stadion-tv ved VM i Qatar
 

Et par af de mandlige atleter tager det mere afslappet. Britiske Zharnel Hughes kalder det dog 'lidt skræmmende udstyr' at gøre brug af - men samtidig 'meget sejt'.

Italienske Filippo Tortu smiler ad tiltaget og tilføjer, at det for ham har haft en positiv effekt.

- Min far er også min træner. Han vidste ikke, at jeg lukkede øjnene inden løbet. Det så han nu på tv, og i går sagde han, at jeg er den eneste i verden, som gør det. 'Hvorfor, hvorfor, hvorfor', spurgte han, siger Tortu smilende og tilføjer, at det aner han overhovedet ikke.

Det tyske atletikforbund har på vegne af sine kvindelige udøvere klaget til IAAF, og det har omgående haft en effekt.

Mandag aften blev der filmet udelukkende på atleternes ansigter.

Se også: Skandaløse scener ved VM: Det er en katastrofe!

Se også: Stormede ind i historiebøgerne: Det er mental sejhed

Se også: Forlod VM-stank omgående: - Aldrig oplevet noget lignende

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere