Sæsondebuten er på ny blevet udsat.
For tredje gang har OL-håbet Sara Slott Petersen måtte sende afbud til et Diamond League-stævne.
Efter at have måtte droppet Doha, Qatar og Rabat, Marokko havde den danske 400 meter hækkeløber selv lagt op til at løbe torsdag aften på Det Olympiske Stadion i Rom, men efter samråd med træner Mikkel Larsen er sæsondebuten blevet skubbet yderligere 14 dage.
Så er der et mindre stævne i Luzern tirsdag 14. juni, hvor Sara Slott Petersen kan få testet formen, og løbet skal sammen med blandt andet Nordic Challenge i Aarhus senere på måneden bruges til at vurdere, hvorvidt hun kan blive klar til EM i Amsterdam i starten af juli.
- Sæsonplanen er røget på gulvet, og Sara løber lige nu med livrem og seler for ikke at blive skadet, fortæller Mikkel Larsen.
- Hun er fortsat ikke kommet sig 100 procent efter den sygdom, som spolerede sæsonstarten i Doha.
- Derfor døjer hun ømhed i musklerne, og det er for at undgå skader i for eksempel baglåret, at vi koncentrerer os om at træne rigtigt meget, siger Mikkel Larsen, der i sin træningsgruppe også har den danske mester i 110 meter hæk, Andreas Martinsen.
Sara bliver hjemme, Andreas ene mand til VM
Efter at have været den eneste dansker ved indendørs-VM vil han forsøge at kvalificere sig til EM i Amsterdam, hvor kravet er 13,70 sekunder og OL i Rio de Janeiro, hvor tiden 13,47 sekunder vil give en olympisk billet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.