OL-atlet blev escortpige: Nu taler manden om chokket

Suzy Favor Hamilton fortæller i sin nye bog om, hvorfor hun endte som escortpige. Nu taler hendes mand ud om, hvordan det har påvirket ægteskabet

Løbere fra Suzys hjemegn var med egne ord 'chokerede', da de hørte om karriereskiftet. (Video: AP)

- Jeg havde mest af alt lyst til at løbe langt væk.

Sådan forklarer Mark Hamilton sin reaktion på den dag, hans kone fik diagnosen bipolar lidelse.

Mark er gift med Suzy Favor Hamilton, der som løber har deltaget i OL tre gange for USA. De seneste år er hun dog blevet kendt for noget helt andet.

I 2012 kom det nemlig frem, at hun under navnet 'Kelly' har arbejdet som prostitueret for de rige i Las Vegas. Det arbejde kendte Mark Hamilton godt til, men grunden til hendes behov for at gøre det, kom som et chok for dem begge.

Den amerikanske atlet Suzy Favor Hamilton, der var med til tre Olympiske Lege, fortæller nu, hvorfor hun blev prostitueret (Foto: AP) Atletik - 14. sep. 2015 - kl. 07:07 OL-atlet: Derfor blev jeg prostitueret

Depression var ikke det eneste
Forklaringen på Suzy's besynderlige opførsel skulle findes i den psykiske lidelse, bipolar lidelse. Selvom hun i forvejen havde en depression, var det en helt ny tanke for Mark, at hendes kone led af det, der også betegnes som maniodepressiv - og at hendes handlinger skyldtes dette.

- Jeg troede, at det hun lavede i Las Vegas, i høj grad var for at slippe væk fra hendes depression. Det kendte jeg symptomerne på, men bipolar lidelse havde jeg aldrig skænket en tanke, siger han.

Hans første tanke var derfor også, at det kunne deres ægteskab ikke klare. Mark overvejede derfor i lang tid, om han skulle opgive deres liv sammen, eller om han skulle tage kampen op for både Suzy og deres datter, Kylie. Han valgte det sidste.

- Jeg indså, at hvis jeg blev i ægteskabet, skulle jeg leve med lidelsen resten af mit liv. Men så tænkte jeg på, hvor højt jeg elsker Suzy og vores lille familie, som vi har skabt sammen, og da indså jeg, at det ville være den nemme løsning at løbe væk, forklarer han.

Se også: OL-stjerne var luksusluder

Medicin og terapi hjælper
For at få en hverdag op at køre med bipolar lidelse, kræver det både medicin og pskykolog. Det kan tage lang tid at få de ting på plads, og ofte har man nogle oplevelser i bagagen, som har ført til lidelsen.

I Suzy's tilfælde var det blandt andet en vens død og dårlige forhold til familiemedlemmer, der blev nok for hende.

I dag kan Mark Hamilton dog se flere positive end negative dage, selvom de er der indimellem.

-  Det meste af tiden er tingene helt normale derhjemme. Suzy's dage er ligesom alle andres, hvis bare elementerne er på plads - den rigtige medicin, terapi, og aktiviteter som motion og kunst, som har en god virkning på depressionen. Men det er også det, der er nøglen. Hvis nogle af de elementer mangler, er det umuligt at opretholde de gode dage. Det er en kamp, men det er det værd, siger han.

18 kommentarer
Vis kommentarer