OL-sølvvinder mister livet i voldsom motorcykel-ulykke

Den britiske højdespringer, Germaine Mason, der vandt sølv ved OL i Beijing og var en tæt ven af Usain Bolt, døde torsdag formiddag af sine kvæstelser efter et motorcykel-styrt

Atletik-verden er blevet ramt af en forfærdelig nyhed.

Den 34-årige britiske højdespringer, Germaine Mason, der vandt en OL-sølvmedalje ved legene i Beijing i 2008, mistede livet tidligt torsdag morgen, da han kørte galt på sin motorcykel i Jamaicas hovedstad Kingston. Det skriver BBC.

Mason var angiveligt på vej hjem fra et selskab, da han pludseligt mistede kontrol over sin motorcykel og styrtede. Ifølge de lokale medier havde den jamaicansk-fødte brite ikke hjelm på, og derfor tog hans hoved og ansigt stor skade ved styrtet.

Mason var gode venner med atletik-stjernen Usain Bolt, der var på ulykkesstedet kort tid efter. Skaderne efter faldet var dog så fatale, at OL-medaljetagerens liv ikke stod til at redde.

- Usain Bolt var en del af den gruppe, der ankom til ulykkesstedet, og han var meget, meget følelsesladet. Jeg forstår, at de var ret tætte venner. Alle er i sorg over denne tragiske hændelse. Landet sørger, for han var en fantastisk atlet. Det er meget trist. Vi kondolerer, og tænker på hans nærmeste, udtalte indsats-lederen ved ulykkesstedet ifølge BBC.

Mason er født på Jamaica og tilbragte stor del af sin tid på øen, men valgte at repræsentere Storbritannien fra 2006. Dette var muligt, da hans far blev født i London. 

Nyheden er da også blevet modtaget med stor sorg både i Jamaica og i Storbritannien.

Hvil i fred, Germaine. Livet er skrøbeligt, skriver den britiske sprinter, der selv overleverede et motorcykel-styrt tidligere i år.

Det her er forfærdeligt. Triste nyheder, skriver den tidligere 100-meter-profil.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.