Pistorius før løsladelse: Ensom, forladt og fattig

Det tidligere sportsidol sidder isoleret 23 timer i døgnet og har solgt alt, hvad han ejer

Følg Atletik

Handicapatleten Oscar Pistorius, som blev fængslet i oktober for at have skudt sin kæreste på Valentines Day 2013, er hårdt ramt af den verdensomtalte skandale, fortæller sydafrikanerens advokat, Rohan Kruger.

- Han har på ingen måde affundet sig med, hvad der er sket. Det vil tage meget lang tid. Han er fuldstændig ødelagt. Han gjorde en forfærdelig fejltagelse, udtaler advokaten om den 28-årige tidligere topatlet, som grundet de dyre juridiske regninger ikke har kunnet betale sine advokater og derfor har været nødsaget til at sælge alt, hvad han ejer.

- Han har solgt sin splinternye Audi, alt sin kunst, sine ure og selv sine våben, har advokaten fortalt Sunday Mirror skriver Daily Mail.

Isoleret fra andre indsatte
Oscar Pistorius blev idømt fem års fængsel på mordet på kæresten Reeva Steenkamp, men ifølge de sydafrikanske love er han allerede berettiget til prøveløsladelse efter 10 måneders afsoning. Derfor kan den 28-årige løber allerede blive løsladt til august.

Selvom Pistorius ikke har betalt sine advokat-regninger de seneste to måneder, forbereder hans forsvarer alligevel en ny retssag for sydafrikaneren, skriver Daily Mail. Forsvaret mislykkedes i sidste måned med at stoppe anklagemyndighedens appel om, at Pistorius bør dømmes for mord i stedet for den nuværende dom uagtsomt manddrab, hvilket vil betyde mindst 15 års fængsel for sydafrikaneren.

Sydafrikansk domstol: Pistorius-sagen kan appelleres

Derfor ventes der nu at komme en ny retssag. Indtil da afsoner Oscar Pistorius i det berygtede Kgosi Mumpuru-fængsel i Pretoria, hvor han ifølge advokaten Rohan Kruger sidder isoleret 23 timer i døgnet og kun kan forlade sin celle en time om dagen for at motionere.

- Han er meget ensom, men han forsøger at udholde det. Han er isolereret og beder for at opretholde modet, siger advokaten, som også fortæller, at sprint-stjernen drømmer om at arbejde med handicappede børn, når han bliver løsladt.

- Han er ivrig efter at blive involveret med børn, hvis muligheden byder sig, udtaler han ifølge Daily Mail.

Pistorius-dom kan blive omstødt

Oscar Pistorius skød sin daværende kæreste Reeva Steenkamp med fire skud gennem toiletdøren i Pistorius' hjem. Han har dog hele vejen igennem fastholdt, at det var et uheld, og at han troede, hun var en indbrudstyv.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind