Ren atletik-pige: Jeg er stemplet som forræder

Det er forbudt for længdespringer at være russer

Sådan ser en russisk forræder ud. VM-deltageren Darya Klishina er blevet stemplet af sit eget folk (Foto: AP)
Sådan ser en russisk forræder ud. VM-deltageren Darya Klishina er blevet stemplet af sit eget folk (Foto: AP)

I Rusland er VM-finalist Darya Klisjina kaldt en landsforræder.

Det er sket på diverse sociale medier.

Hun har ellers en dom fra sportens voldgiftsret, CAS' dom, som frikender hende for modsat mange andre russiske atleter at være fedtet i den omfattende dopingskandale.

Derfor har hun fået lov at springe ved VM i London som en såkaldt 'autoriseret neutral atlet'. Det er, hvad initialerne, ANA, står for ud for hendes navn, da hun af Det Internationale Atletik Forbund er bandlyst fra at være russer.

Hverken det russiske flag eller den iørefaldende nationalhytme vil blive hejst eller spillet, hvis Darya Klisjina skulle vinde fredagens finale i længdespring.

Hvis den tidligere indendørs Europamester skulle gå hen og springe længst af alle, må hun heller ikke på den traditionelle æresrunde løbe rundt med et flag i de russiske farver, hvid/blå/rød.

- Jeg ønsker ikke ballade, så jeg vil heller ikke tage imod i et russisk flag, har Darya Klisjna fortalt til BBC.

Hun har som 15 andre russiske atleter kunne bevise, at hun aldrig har været en del af det omfattende russiske statskontrollerede dopingprogram, som atletikken modsat flere andre idrætsgrene har slået hårdt ned på.

Det har af en eller anden grund gjort hende meget upopulær i Rusland.

- Jeg er blevet hudflettet og stemplet som forræder af mit eget folk, fordi de har troet på rygter. Vi har mange udøvere, som ikke har været inde over dopingprogrammet, lød det fra Darya Klisjina, der er en af de seks blandt de 12 finalister, som har sprunget over 7 meter, så hun må af gode grunde regnes blandt favoritterne.

Hun er også det bedste bud på en medalje til en russer, som ikke må være en russer.

Se også: Bizar VM-skandale: Først blev han stoppet - nu skal han løbe alene

Se også: Bolt takker af efter VM-chok: 'Jeg er ked af det'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen