Rivalen smadret af 17-årig: Det er galskab

Polsk veteran kan slet ikke få ind i hovedet, at Jakob Ingebrigtsen kun er 17 år

Jakob Ingebrigtsen med storebror Henrik efter lørdagens finale på 5000 meter. De vandt henholdsvis guld og sølv. Foto: Martin Meissner/AP
Jakob Ingebrigtsen med storebror Henrik efter lørdagens finale på 5000 meter. De vandt henholdsvis guld og sølv. Foto: Martin Meissner/AP

Det er én af de historier, der står mest tydeligt ved europamesterskaberne i atletik denne uge.

Den forrygende historie om et norsk tog, der er tonset fra rivalerne både torsdag og lørdag på 1500- og 5000 meter-distancen.

Det var tydeligst lørdag på den lange af distancerne, men det var torsdag, polske Marcin Lewandowski på nærmeste hold fik smagt, hvor bitter en norsk cocktail kan smage.

Her var den tidligere mester på både 800- og 1500 meteren utrolig tæt på at vinde, men den yngste af de tre norske Ingebrigtsen-brødre, 17-årige Jakob, vandt sensationelt, selvom han havde sat tempoet lidt ned på opløbsstrækningen.

Og det er en paf Lewandowski, der forsøger at sætte ord på sin overmand.

- Jeg ser ikke på Jakob Ingebrigtsen som en 17-årig. Han kan ikke være 17 år. Han er mere som en 31-årig i mit hoved, siger den polske stjerne.

- Altså, alderen stemmer nok, men det er helt sygt. Det er galskab. Jeg vil ikke interessere mig for hans alder, for det giver ikke mening. Jakob er virkelig god og én, hele verdenseliten må tage alvorligt. Det er bare at glemme alder og fokusere på hans ekstreme niveau.

Sport og Spil Ros til Blume: Hun tør gøre tingene på sin egen måde

- Jeg vidste, at jeg måtte tage ham alvorligt og ikke undervurdere Jakob, fordi han er så ung. Alligevel var han bedst, kommer det ærligt fra Polens største atletikstjerne til Dagbladet.

Det bliver bakket op af skotske Jake Wightman, der nappede bronzen på 1500 meteren.

- Det er vanvittigt sejt af Jakob. For en mand, eller rettere sagt: For en dreng, kommer det fra Wightman.

Om en god måneds tid, 19. september, fylder Jakob 18.

Se også: Kæmpe nedtur: Hele Tyskland griner ad danske Rønnow

Se også: Rasende AGF-chef: Vi blev snydt!

Se også: Ronaldo indlagt på hospital på Ibiza

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere