Rystende måling: 78 procent i tvivl

Atleter fra hele verden svarer i uvidenskabelig undersøgelse, at de ikke kan stole på resultater opnået i år grundet frygt for dopingsnyd

Christian Taylor, der er regerende olympisk- og verdensmester i trespring, har grundlagt The Athletics Association, der har foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters
Christian Taylor, der er regerende olympisk- og verdensmester i trespring, har grundlagt The Athletics Association, der har foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters

Flere atletikudøvere er tilsyneladende bekymret for, om der foregår dopingsnyd under coronakrisen.

I en undersøgelse foretaget af The Athletics Association svarer et stort flertal, at de tvivler på validiteten af resultater opnået i år.

The Athletics Association er en uafhængig forening, der repræsenterer atletikudøvere fra hele verden.

I flere lande - deriblandt Danmark - bliver der ikke testet for doping under coronapandemien, hvilket snydere kan udnytte.

Selv om stort set alle atletikstævner er indstillet i øjeblikket, så kommer der formentlig gang i konkurrencerne senere på året, hvor snyderne kan have tiltusket sig en fordel.

685 atleter fra 82 lande har svaret på en række spørgsmål i den uvidenskabelige undersøgelse, der i denne uge blev lagt ud til foreningens følgere på Twitter.

78 procent svarer ja til, at de tvivler på validiteten af resultater opnået i 2020-sæsonen.

- Der er behov for, at der skabes yderligere klarhed, så atleter og offentligheden kan stole på resultater, der bliver opnået i denne periode, skriver The Athletics Association på Twitter.

82 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer desuden, at de holder træningen ved lige. 86 procent melder sig parat til at deltage i konkurrencer hen over sommeren eller efteråret, hvis sikkerheden er i orden.

The Athletics Association er grundlagt af den amerikanske trespringer Christian Taylor.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dopingjæger om mindre kontrol: De slemme smiler for tiden

Lederen af USA's Antidopingagentur (USADA), Travis Tygart, vil sætte ekstra hårdt ind med dopingkontrollen efter coronakrisen.

Tygart føler sig sikker på, at flere idrætsudøvere udnytter, at dopingkontrollen flere steder i verden er sat på vågeblus.

- De slemme smiler helt sikkert derude på grund af den reducerede og nogle steder helt nedlukkede dopingkontrol.

- For os, der mener, at det er vigtigt med en ren sport og går op i atleternes rettigheder, så må vi tage den udfordring op, siger Travis Tygart i et tv-interview med MMA Junkie.

Han fortæller, at USADA fortsat laver enkelte kontroller, og derfor kan snydere i USA ikke vide sig helt sikre på, at de undgår at blive afsløret. Når coronakrisen er overstået, så skal der dog skrues op for antidopingarbejdet.

- Så snart vi er fuldt ud operationsdygtige, så skal vi have et robust testprogram parat, både hvad angår kvalitet og kvantitet, så ingen slipper afsted med at udnytte denne periode.

- Vi skal have dem suspenderet før udtagelsesstævnerne til OL eller før OL i 2021, siger Tygart.

Se også: Chokerende billede: Afslører de vildeste ben

Den tredobbelte OL-guldvinder Marion Jones har pænt måtte aflevere guldet tilbage (Foto:AP) Sport og Spil Fra planetens hurtigste til fange nr. 84868/054

8 kommentarer
Vis kommentarer