Sara Slott snydt for VM-medalje

Sara Slott Petersen kunne ikke kompensere for en dårlig start, da hun blev nr. 4 i finalen ved 400 meter hæk

Sara Slott blev nr. fire ved VM. (Foto: AP/Mark Schiefelbein)
Sara Slott blev nr. fire ved VM. (Foto: AP/Mark Schiefelbein)

Sara Slott Petersen fik lige akkurat ikke metal med hjem fra VM i Beijing.

Onsdag måtte hun nemlig nøjes med den utaknemmelige fjerdeplads efter et finaleløb, hvor hun hele tiden måtte kæmpe for at følge med de hurtigste.

Favoritten Zuzana Hejnová tog som forventet guldet i tiden 53,50 sekunder foran amerikanerne Shamier Little og Cassandra Tate.

Hammerstiv polak betalte taxa med sin VM-guldmedalje

Sara Slott blev noteret for tiden 54.20 sekunder. Den 28-årige aarhusianer var 18 hundreddele af et sekund fra bronzevinderen Tate.

Dermed formåede Sara Slott ikke at vinde den femte danske atletikmedalje i VM-historien udendørs.

Den seneste danske VM-medalje kom i 1999, da Wilson Kipketer vandt guld på 800 meter for tredje gang i træk.

To kenyanere går i dopingfælden ved VM i atletik

Og Sara Slott missede også at blive den blot anden danske kvinde, der vinder en medalje ved VM i atletik.

Længdespringeren Renata Pytelewska-Nielsen er den hidtil eneste danske kvinde, som har vundet en medalje, da hun i 1993 vandt VM-bronze i længdespring.

Resultatet var ret skuffende for Sara Slott, som i mandags kvalificerede sig til finalen i den tredjehurtigste tid efter den favoritten Hejnová og amerikaneren Tate.

Slott har i de seneste måneder forbedret sig markant i sin disciplin. Det kulminerede, da hun i begyndelsen af juli satte nordisk rekord i tiden 53,99 sekunder.

For snart to år siden blev hun mor til en søn. Alligevel har hun været i stand til at fortsætte karrieren på topplan.

Danske VM-medaljer gennem tiderne

Siden det første VM i atletik i 1983 i Helsinki, Finland har Danmark vundet fire medaljer.

1993 - Stuttgart
Længdespring: Bronze: Renata P. Nielsen 6,76 m.

1995 - Göteborg
800 m: Guld: Wilson Kipketer 1.45,08 min

1997 - Athen
800 m. Guld: Wilson Kipketer 1.43,38 min

1999 - Sevilla
800 m: Guld: Wilson Kipketer 1.43,30 min

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.