Satte verdensrekord i den forkerte sport

Den britiske triatlet Beth Potter varmer op til OL ved at slå verdensrekorden i løb

Beth Potter (højre) er noget af et multitalent indenfor sport. Foto: Tim Ireland/Ritzau Scanpix
Beth Potter (højre) er noget af et multitalent indenfor sport. Foto: Tim Ireland/Ritzau Scanpix

Om den 29-årige britiske triatlet Beth Potter har en slet skjult relation til troldmanden Harry, kan vi hverken be- eller afkræfte her på Ekstra Bladet.

Men med den mængde magi Beth Potter diskede op med lørdag, er det da nærliggende at tænke.

Potter løb nemlig hurtigere, end nogen anden har gjort i disciplinen gadeløb på distancen fem kilometer for kvinder.

Blot 14 minutter og 41 sekunder skulle hun bruge på at løbe i mål og sikre sejren i løbet Podium 5k, som løb af stablen i byen Barrowford i det nordvestlige England.

Guldet er i nedrykningsspillet

På papiret er det verdensrekord, men der er opstået forvirring om, hvorvidt løbet lever op til de gyldige standarder for et fem kilometer gadeløb.

Der er blandt andet sat spørgsmålstegn ved, om der var dopingkontrol ved løbet, hvilket der skal være, for at løbet kan blive certificeret

Arrangørerne mener ikke selv, der er noget at komme efter og fortæller, at verdensrekorden nok skal blive bekræftet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Riis-søn jagter stor drøm  

Sådan her ser man typisk Beth Potter, når hun er i gang med et triatlon. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Sådan her ser man typisk Beth Potter, når hun er i gang med et triatlon. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix

Hvorvidt det bliver bekræftet som en verdensrekord eller ej, gør det ikke præstationen mindre imponerende, at Beth Potter ikke har løb som sin primære sportsgren.

Hun er triatlet og har udmærket sig i den sportsgren blandt andet ved at vinde EM i triatlon i 2019.

Banker corona: Dansk triumf i Dubai