Sifan skriver historie med ny VM-guldmedalje

Sifan Hassan vandt lørdag aften VM-guld, da hollænderen i suveræn stil var hurtigst i kvindernes 1500 meter

Sifan Hassan jubler over sin VM-sejr lørdag. Foto: Jewel SAMAD/AFP/Ritzau Scanpix
Sifan Hassan jubler over sin VM-sejr lørdag. Foto: Jewel SAMAD/AFP/Ritzau Scanpix

Sifan Hassan skrev lørdag aften historie ved VM i atletik, da den hollandske løber vandt guld på kvindernes 1500 meter.

I forvejen havde Sifan Hassan vundet guld på 10.000 meter. Dermed blev hun den første kvinde til at præstere at vinde guld i de to discipliner i atletikhistorien.

I lørdagens 1500 meter finale var Sifan Hassan helt suveræn og trak bare fra alle rivalerne på de sidste 100 meter på Khalifa Stadium i Doha.

Den 26-årige etiopiskfødte løber kom ind over målstregen i tiden 3 minutter og 51,95 sekunder. Det var samtidig stævnerekord.

Nummer to blev VM-vinderen fra 2017, kenyanske Faith Kipyegon, som var 20 meter bagefter Sifan Hassan, mens etiopieren Gudaf Tsegay blev treer.

Der har været en del støj omkring Sifan Hassan, fordi hun har arbejdet sammen med atletiktræneren Alberto Salazar, der blev straffet med fire års karantæne for brud på dopingreglerne.

61-årige Salazar har stået i spidsen for Nike Oregon Project, hvor Sifan Hassan har trænet siden 2016.

Sifan Hassan har insisteret på, at hun har en ren samvittighed over samarbejdet med Salazar, og at hun var chokeret over nyheden om straffen.

Sifan Hassan har dog understreget, at Salazar er blevet straffet for aktiviteter, der skulle være foregået, før hollænderen blev en del af Oregon-projektet.

Se også: Afslører beskidt kneb: Vil skjule VM-fiasko

Se også: Økonomisk lussing efter VM-nedtur: - Det har konsekvenser

Se også: Den mørke side af sporten: Man kan dø

Ortega, i midten, føler sig snydt. Foto: Ahmed Jadallah/Reuters/Ritzau Scanpix Atletik - 3. okt. 2019 - kl. 11:23 VM-skandale: - Han har stjålet en medalje

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Sifan Hassan jubler over sin VM-sejr lørdag. Foto: Jewel SAMAD/AFP/Ritzau Scanpix
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere