Stjernen vækker opsigt: De brugte mig som forsøgskanin

Caster Semenya vil ikke lade sig medicinere igen. Hun mener, at hun har været IAAF's forsøgskanin

Semenya ved siden af sin største rival, Francine Niyonsaba fra Burundi, der i øvrigt også har fået målt et meget højt testosteron-niveau i kroppen. Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
Semenya ved siden af sin største rival, Francine Niyonsaba fra Burundi, der i øvrigt også har fået målt et meget højt testosteron-niveau i kroppen. Foto: Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix

Striden mellem den sydafrikanske atletikstjerne Caster Semenya og Det Internationale Atletikforbund (IAAF) er fortsat betændt.

Tirsdag beskylder hun atletikforbundet for at have brugt hende som forsøgskanin for at se, hvilken effekt hormonnedsættende medicin har på eliteatleter. Det siger hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- IAAF har brugt mig som en forsøgskanin for at eksperimentere med, hvordan medicin vil påvirke mit testosteronniveau.

- Selv om hormonmedicinen konstant fik mig til at føle mig syg, vil IAAF nu have et endnu strammere regelsæt med ukendte helbredskonsekvenser, siger Semenya.

IAAF fastholder, at Semenya og andre kvindelige atleter med et unaturligt højt testosteronniveau skal bruge hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere i løbekonkurrencer mellem 400 meter og en engelsk mil.

Semenya påpeger atter, at hun ikke har tænkt sig at tage hormonmedicin for at kunne konkurrere på højeste niveau.

- Jeg vil aldrig tillade IAAF at udnytte mig og min krop igen. Men jeg er bekymret for, at andre kvindelige udøvere bliver tvunget af at lade IAAF dope dem for at teste effekten og de negative konsekvenser, der er ved forskellige hormonelle stoffer. Det må ikke ske, siger Semenya.

Sydafrikaneren vandt OL-guld i 800-meterløb i både 2012 og 2016 og sejrer ofte suverænt på distancen.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har godkendt IAAF's nye grænseværdier, der tvinger atleter som Semenya til at tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere.

Den Schweiziske Forbundsdomstol besluttede i begyndelsen af juni at suspendere IAAF's regelændring. Derfor har Semenya aktuelt lov til at konkurrere på vanlige vilkår i internationale atletikkonkurrencer.

Se også: Ny udvikling: Storklub udelukket af UEFA

Se også: Nu taler stjerne-agent - Eriksen kan komme i spil

Se også: Vilde billeder: Wrestling-babe slået til blods

- Et stort, sort hul, lyder Carina Lundbye Hansens beskrivelse af tiden efter tragedien. Indsat Allan Simonsen. Foto: Tim Kildeborg Jensen og Thomas Lekfeldt (indsat billede) Sport og Spil Så kæresten dø på TV: Jeg er smadret indeni - for altid!

Sport og Spil Store klubber står i kø: Vild interesse for de unge danskere

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere