Stor stjerne afslører sin tabu-belagte OL-hemmelighed

Den tidligere atletikudøver og OL-medaljevinder Sanya Richards-Ross åbner nu op omkring sin abort i 2008 – blot få dage før de Olympiske Lege i Beijing

Det amerikanske kvindehold i 4x400 meter-løb. Fra venstre: Francena McCorory, Allyson Felix, Sanya Richards-Ross og Deedee Trotter. De vandt OL-guld tilbage i 2012 i OL, London. Foto: Anja Niedringhaus/AP
Det amerikanske kvindehold i 4x400 meter-løb. Fra venstre: Francena McCorory, Allyson Felix, Sanya Richards-Ross og Deedee Trotter. De vandt OL-guld tilbage i 2012 i OL, London. Foto: Anja Niedringhaus/AP

Den firedobbelte OL-guldmedaljevinder Sanya Richards-Ross afslører nu i sin nye selvbiografi 'Chasing Grace', at hun tilbage i 2008 fik foretaget en abort godt to uger før hun rejste til Beijing for at deltage ved de Olympiske Lege.

Det skriver blandt andet det amerikanske medie The Independent.

I et længere interview i Sports Illustrateds tv-program 'Now' fortæller hun desuden, at hun ikke kender til nogen anden kvindelig atletikudøver, som ikke har fået foretaget en abort i løbet af deres sportslige karriere.

Se også: TV: Bolt afbryder interview for at hylde guldvinder

Den tidligere, amerikanske topatlet, som i en årrække var én af verdens allerbedste 400 meter-løbere, erkender dog samtidig, at den store og svære beslutning, som hun traf for ni år siden, vil følge hende for resten af livet.

- Kulminationen på et livslangt og hårdt arbejde var inden for rækkevidde, skriver Sanya Richards-Ross.

- Dengang føltes det som om, der ikke var andre muligheder, skriver hun og forklarer at også tanken om et barn uden for ægteskabet og det faktum, at hun var på toppen af hendes karriere, var ubærlig.

- Hvad ville mine sponsere, min familie, min kirke og mine fans ikke tænke? forsætter hun i uddraget fra hendes bog.

Sanya Richards-Ross vandt blandt andet guld på kvindernes 400 meter-distance ved OL i London i 2012. Foto: Luca Bruno/AP
Sanya Richards-Ross vandt blandt andet guld på kvindernes 400 meter-distance ved OL i London i 2012. Foto: Luca Bruno/AP
 

Sanya Richards-Ross endte med at vinde guld på 4x400 meter-distancen ved OL i Beijing, men var derimod særdeles skuffet over kun at hente bronze hjem på den individuelle 400 meter.

I interviewet med Sports Illustrated fortæller hun, at hun er sikker på, at hendes abort havde indflydelse på de sportslige præstationer dengang, og at mange kvindelige atleter har gennemgået nøjagtig de samme oplevelser som hende selv.

Se også: Vil være utro med Wozniacki

- Sandheden er, at det ikke rigtig er et emne, som man tør snakke om – specielt ikke i sportens verden, lyder det fra den nu 32-årige Sanya Richards-Ross.

- Jeg kender oprigtigt ikke til nogen anden kvindelig atletikudøver, som ikke har fået foretaget en abort – og det er synd, siger hun og håber dermed på, at hendes åbenhed omkring det ømtålelige og vanskelige emne i sidste ende kan bryde med det store tabu og hjælpe andre unge kvinder, der befinder sig i en lignende og udfordrende situation.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere