Super Sara er finale-klar - VM-medaljer i udsigt

Sara Slott Pedersen kan blive den blot anden danske kvinde, der vinder VM-medalje i atletik - hun får verdens hurtigste hare i 400 m hæk VM-finalen

Sara Slott har chancen for at vinde den første danske VM-medalje i atletik i 16 år. (Foto: AP/Mark Schiefelbein)
Sara Slott har chancen for at vinde den første danske VM-medalje i atletik i 16 år. (Foto: AP/Mark Schiefelbein)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Verdensmester Zuzana Hejnova har allerede guldet i hånden.

VM-finalist Sara Slott Petersen har udpeget, hvem der er favorit i VM-finalen i 400 m hæk, som du kan følge live her på sitet.

Hun har da også tidligere tabt en VM-finale til den jævnaldrende tjekke.

Det var tilbage i ungdomstiden ved U-VM i Canada i 2003, hvor tjekken løb med guldet, mens Sara Slott Petersen blev firer.

Se også: Slott jagter VM-medalje: Fortvivl ikke, hvis jeg starter skidt

Tre år senere blev Sara Slott Petersen ved endnu et U-VM slået af Kaliese Spencer, Jamaica.

12 år efter er der sket meget, og lodtrækningen om banerne til eftermiddagens VM-finale har foræret danskeren alletiders chance.

 

Sara Slott Petersen løber på bane 4, og hun har ikke kun den forsvarende verdensmester Hejnova udvendigt for sig på bane 5.

På de næste baner, 6 og 7, findes de andre bejlere til medaljerne, Cassandra Tate, USA og Kaliese Spencer, Jamaica, så hele vejen rundt kan hun se sine konkurrenter og jagte dem.

Det store spørgsmål er, hvordan Sara Slott Petersen har restitueret sig efter den seneste fornemme præstation i semifinalerne, hvor hun med en flot finish kom forbi Kaliese Spencer på de sidste meter og vandt i 54,34 sek.

Se også: Suveræn Slott frygtede fiasko i VM-semifinale

Ikke siden 2003 har Danmark haft en løber i en VM-finale.

Da sluttede den tre-dobbelte verdensmester Wilson Kipketer som firer i Paris på 800 meter.

Danske VM-medaljer gennem tiderne

Siden det første VM i atletik i 1983 i Helsinki, Finland har Danmark vundet fire medaljer.

1993 - Stuttgart
Længdespring: Bronze: Renata P. Nielsen 6,76 m.

1995 - Göteborg
800 m: Guld: Wilson Kipketer 1.45,08 min

1997 - Athen
800 m. Guld: Wilson Kipketer 1.43,38 min

1999 - Sevilla
800 m: Guld: Wilson Kipketer 1.43,30 min

Du kan følge Sara Slotts VM-finale live her på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

   

14 kommentarer
Vis kommentarer