Det 'sygemeldte' OL-håb, Sara Slott Petersen måtte hjemme i sofaen i Aarhus kigge forgæves efter sin 'overkvinde' fra sidste sæson, verdensmester m.m., Zuzana Hejnova.
Den tjekkiske stjerne i 400 m hæk valgte fredag morgen lige som danskeren at melde afbud til sæsonens første Diamond League i Doha, Qatar.
- Jeg har smerter i den ene akillessene formentligt på grund af træthed efter træningslejren, siger Zuzana Hejnova til det tjekkiske atletikforbunds hjemmeside.
Nu venter hun med at sæsondebutere til Golden Spike i Ostrava, 20. maj, hvor OL's største favorit, verdens hurtigste Usain Bolt også vil sæsondebutere.
Det er igen kun to dage før det næste Diamond League-stævne i Rabat, Marokko, så Zuzana Hejnova vil formentligt melde afbud på grund af den sarte akillessene.
Her regner Sara Slott Petersen til gengæld med at være løbeklar.
Sara Slott sætter dansk rekord på 200 meter
Super-Sara om russerdoping: Vi vidste, vi blev snydt
Hun kunne på TV se to nye navne løbe om sejren.
I fraværet af to af de bedste i 400 m hæk vandt briten Eilidh Doyle, tidligere Child, i årets bedste tid 54,53 sek, som er over et halvt sekund fra Sara Slott Petersens bedste tid.
Bahrains Kemi Adekoya, der er 'importeret' fra Nigeria, blev 2'er, mens forhåndsfavoritten, VM-bronzevinder, Cassandra Tate, USA skuffede fælt.
Historisk: Sådan så det ud, da Sara Slott vandt i Diamond League sidste sommer
Ydmyget løber tilbage
Der var i Doha gensyn på den store scene med Sydafrikas Caster Semenya, som efter at have vundet VM på 800 i Berlin i 2009 blev ydmyget, da nogle beskyldte hende for at være tvekønnet og krævede hende kønstestet.
Siden har der været meget stille omkring hende.
Hun vandt i sit comeback-løb og ligner et godt bud på en medalje ved OL i Rio de Janeiro.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.