Teenager slår 22 år gammel verdensrekord

Etiopiske Samuel Tefera vandt indendørsstævnet i Birmingham efter at have slået legendariske Hicham El Guerroujs 22 år gamle verdensrekord

Samuel Tefera sætter verdensrekord og slår Yomif Kejelcha, der ellers havde annonceret, at han ville tage den. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Samuel Tefera sætter verdensrekord og slår Yomif Kejelcha, der ellers havde annonceret, at han ville tage den. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Rekorder er til for at blive slået.

Det gamle ordsprog blev foldet ud i fuldt flor lørdag ved atletik-grandprixet i Brimingham.

Her fik etiopiske Samuel Tefera nemlig bugt med verdensrekorden på 1500 meteren efter at have vundet løbet i 3.31,04 minutter.

Det var ikke en hvilken som helst rekord, der faldt. Den tilhørte i 22 år nemlig det marokkanske løbefænomen Hicham El Guerrouj, der indtil lørdag stadig var indehaver af fem verdensrekorder.

Nu er den total reduceret til fire, efter at 19-årige Tefera på de sidste 200 meter overhalede sin landsmand Yomif Kejelcha og barberede 14 hundrededele af El Guerroujs tid fra 1997.

Løbet var inden udset til et attentatforsøg på verdensrekorden - men det var dog Yomif Kejelcha, der havde luftet de planer. I sidste uge var han nemlig blot en hundrededel af et sekund fra at tangere Hicham El Guerroujs verdensrekord på milen, og der var hentet pacere ind for at få den mission til at lykkes.

Alt så godt ud, indtil Tefera sprintede fra ham på den sidste omgang.

- Jeg kan ikke tro det. Jeg er lykkelig over resultatet, og det føles helt specielt at have verdensrekorden, sagde Tefera.

Banen i Birmingham er efterhånden en anden hjemmebane for etiopieren, der sidste år vandt verdensmesterskabet på distancen i samme hal.

World Touren i indendørs atletik har en enkelt afdeling tilbage - det er onsdag, når atleterne skal til Düsseldorf.

Samuel Tefera poserer stolt med resultattavlen, der bekendtgør hans nye verdensrekord. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Samuel Tefera poserer stolt med resultattavlen, der bekendtgør hans nye verdensrekord. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Se også: For meget mand? Verdensstjernen bider negle før afgørelse

Atletik - 13. feb. 2019 - kl. 20:18 Syv-årigt sprintfænomen tager verdensrekorden

Se også: Var verdens hurtigste: Nu er han død

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere