Total forvirring: Supertalentet doping-renset - men dropper VM

Briana Williams slipper egentlig for dopingkarantæne, selvom hun blev testet positivt. Det betyder dog ikke, at hun tager til VM

Briana Williams på den røde løber ved 2019 Laureus World Sports Awards i februar. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
Briana Williams på den røde løber ved 2019 Laureus World Sports Awards i februar. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix

Det havde været oplagt.

En positiv dopingprøve, afmagt, indrømmelse, frustration og afbud til diverse turneringer, stævner og kampe i et stykke tid i fremtiden.

Den model er desværre set hos mange professionelle sportsfolk verden over.

Briana Williams var et oplagt eksempel, efter hun blev taget for dopingmisbrug i august.

Og nu har hun meldt afbud til VM, der begynder fredag i Doha.

Iuel i aktion. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Billedskønne Amalie: Derfor valgte hun Danmark fra

Det er dog ikke på grund af dopingen, for hun er ikke længere under mistanke eller anklaget for noget ulovligt. Hun er blevet frikendt af antidopingmyndighedernes uafhængige disciplinærpanel, som det så mundret hedder.

Så ret beset kunne hun hoppe på en flyver og tage til Qatar, hvor VM i atletik begynder fredag. For hendes tider har for længst kvalificeret hende.

Foto: Kalle Parkkinen/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Kalle Parkkinen/AP/Ritzau Scanpix
 

Det bliver der dog ikke noget af.

Årsagen er tidspunktet og timingen. For der er langt fra Jamaica i Caribien til Mellemøsten og Qatar.

Det var meldingen fra Williams torsdag, da hun på Instagram forsøgte at forklare, hvorfor VM bliver uden hende.

- Jeg har besluttet at give afkald på deltagelse i VM, der begynder i morgen, med tanke på den lange rejse til Doha, og at landsholdet allerede er begyndt træningen til stafetterne.

Jamaicas tredjebedste
- Jeg er bare lettet og taknemmelig efter, hvad der har været en meget følelsesladet sommer. Jeg vil igen gerne udtrykke min taknemmelighed til alle på tværs af Jamaica, der rakte en hånd ud og viste støtte.

- Jeg ser frem til at vende tilbage til banen i 2020-sæsonen. Forhåbentligt har jeg fortsat en chance for at rejse til Doha og se Jamaica deltage. Jeg ønsker vores atleter og trænere det allerbedste, skriver hun.

Den dobbelte U20-verdensmester blev testet positiv for stoffet Hydroklortiazid ved de jamaicanske mesterskaber i juni. Det er et såkaldt diuretikum, der bliver ordineret som vanddrivende middel, og som på dopinglisten er klassificeret som et såkaldt maskeringsstof.

Ved mesterskaberne blev hun på 100 meteren blev nummer tre i tiden 10,94 sekunder efter superstjernerne Elaine Thompson og Shelly-Ann Fraser-Pryce.

Det gør hende til årets nummer seks og udløste altså en plads til VM i Doha, som hun altså ikke kommer til at gøre brug af.

1 af 2 Briana i selskab med en af Jamaicas største atletikstjerner nogensinde, Ato Boldon. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
2 af 2 Briana Williams på den røde løber ved 2019 Laureus World Sports Awards i februar. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere