Georgien har mistet en sand legende.
Den tidligere tresprings-stjerne med det mundrette navn Viktor Danilovich Saneyev er mandag afgået ved døden.
Det skriver NBC sports.
Han blev 76 år.
Tresprings-stjernen dog oprindeligt højdespringer. En knæskade forhindrede dog Saneyev fra at fortsætte som højdespringer, og i 1963 valgte han at konkurrere i trespring i stedet.
Beslutningen om at konkurrere i trespring var formentlig en af de bedste beslutninger i Saneyevs 76 år lange liv.
Georgieren, der repræsenterede Sovjetunionen, endte nemlig med at få en blændende karriere, hvor det lykkedes ham at vinde guld i tresprings-konkurrencen ved OL i 68, 72 og 76.
Udover den store olympiske succes, lykkedes det også Saneyev at vinde guld ved de europæiske mesterskaber i 69 og 74.
Georgieren satte verdensrekord hele tre gange. Første gang i 1969, hvor han hoppede 17,23 og senere 17,39 meter. I 1972 overgik Saneyev på ny sig selv og hoppede 17,44 meter.
Rekorden er senere blevet slået og er i dag sat af britiske Jonathan Edwards, der sprang vanvittige 18,29 meter i 1995.