Turbulent periode: Jagter OL-billet efter trafikuheld

Danmarks bedste maratonløber er tilbage efter skade og trafikuheld

Aarhus-løberen, Jessica Draskau-Petersson er efter et turbulent år klar til at jagte en OL-billet i Chicago Marathon (Polfoto: Gregers Tycho)
Aarhus-løberen, Jessica Draskau-Petersson er efter et turbulent år klar til at jagte en OL-billet i Chicago Marathon (Polfoto: Gregers Tycho)

Efter et turbulent år med først en knæskade og derefter en mindre hjernerystelse efter et uforskyldt trafikuheld med en smadret bil til følge er Danmarks bedste maratonløber, den tidligere triatlet, Jessica Draskou-Petersson klar til at løbe efter en billet til OL i Rio de Janeiro.

Hun er skrevet til start i Chicago Marathon, der regnes blandt verdens seks 'store'.

Målet for sidste års EM otter er en tid bedre end 2.35.15 timer, så hun skal bare i nærheden af sin personlige rekord på 3.30.53 timer for at blive den næste på listen over danske atleter, der er klar til OL.

Hvis OL-kravet klares, vil det være anden gang, at hun er med ved De Olympiske Lege.

Dansk-fødte Jessica Draskou-Petersson, bosiddende i London, er pt. i træningslejr i Colorado Springs, USA, hvis højder i mange år også har tiltrukket cykelrytterne.

Forleden testede den 38 årige maratonløber formen efter den lange pause, og bagefter kunne hun melde sig klar til at løbe i Chicago, søndag, 11. oktober mod en række af verdens bedste.

Et par uger senere vil Anna Sofie Holm Baumeister i Frankfurt forsøge at komme til OL, når hun for alvor vil prøve at  løbe i fars og mors fodspor og kvalificere sig til et stort mesterskab.

Far og træner, Henrik Jørgensen, vandt  London Marathon tilbage i 1988 og stillede op ved OL i Los Angeles og Seoul, mens mor, Mette Holm løb VM i Helsinki i 1983.

Datteren vil møde frem i Frankfurt med en personlig rekord på 2.29.13 timer, der er godt fire minutter fra OL-kravet.

1 kommentar
Vis kommentarer