Tvivlsom Sølv-Sara skrives ind i Danmarks EM-trup

Den regerende EM-guldvinder på 400-meter hæk er stadig ikke sikker starter ved EM i atletik i august

Sara Slott er udtaget til EM. Foto: AP
Sara Slott er udtaget til EM. Foto: AP

Sara Slott Petersen er med i den trup, som Dansk Atletik Forbund (DAF) har indskrevet til EM i atletik i august.

Den regerende europamester på 400-meter hæk er på grund af en skade dog fortsat tvivlsom deltager til mesterskaberne i Berlin.

Det siger atletikforbundets elitechef, Bo Overgaard.

- Det er ikke en klarmelding af Sara Slott, at vi udtager hende, for hun skal testes i løbet af ugen for at se, hvordan det føles at løbe i pigsko, og det er svært at sammenligne.

- Hun har løbet i flade sko i løbet af ugen, og det har set fornuftigt ud, så vi er forholdsvis positive, men der er naturligvis ingen garantier, siger Bo Overgaard til DR's hjemmeside.

Sara Slott Petersen havde for en uges tid siden selv svært ved at vurdere, om hun kan nå at blive klar til EM.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at blive klar.

- Om jeg når det, ved jeg ikke. Oddsene er imod mig, men hvis alt lige pludselig går min vej, så tror jeg godt, jeg kan nå det, men der skal ikke være meget modgang, sagde danskeren i sidste uge.

EM i Berlin bliver afholdt fra 6. til 12. august.

Se også: Fastholder Ruslands udelukkelse - havde håbet på noget andet

Se også: Dansker vinder VM-guld: - Det er en kæmpe drøm!

Se også: Skade spolerer Sara Slotts comeback i Diamond League

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere