Uhyggelige scener: Falder om i heden - og bliver liggende

Finsk kapgænger kollapsede fuldstændig i Berlins hede

Ojala ses halvt bag den førende ungarer, Mate Helebrandt under løbet - før finnen kollapser. Foto: AP
Ojala ses halvt bag den førende ungarer, Mate Helebrandt under løbet - før finnen kollapser. Foto: AP

Det er ikke kun i Danmark, det er kogende varmt i disse dage.

I Berlin står det lige så slemt til.

Tirsdag er der målt over 35 grader i den tyske hovedstad, og det er hård kost for deltagerne ved EM i atletik.

Især dem der tirsdag formiddag bevægede sig ud på de 50 kilometer kapgang. Bedst illustreret ved finske Aleksi Ojala, der ikke nåede i mål.

Pludselig eksede benene under den 25-årige atlet, der kort efter drattede om og hurtigt fik behandling på asfalten.

Han blev liggende længe, inden det lykkedes at få stablet ham på benene.

Der skulle dog ikke gå mange kilometer, før den var gal igen, og han besvimede under den brændende sol.

Og anden gang var lig med exit.

Han blev eskorteret ud på en båre og behandlet. Da havde han været i gang i 27 kilometer.

- Det der er specielt med kapgang er at intensiteten og farten er meget stabil i 50 kilometer. Så man ligger konstant tæt grænsen hele vejen. Belastningen med disse temperaturer bliver ekstrem fysisk. Det er helt afgørende at blive kølet ned og få drikke og ernæring undervejs. Og det er vigtigt at begynde tidligt, siger den norske tv-station NRK's ekspert, Roger Gjelsvik i forbindelse med kollapset i Berlin.

Det er sket før for Ojala
Det er langt fra første gang, en deltager kollapser i kapgang ved et af de store stævner, der altid afvikles i sommerperioden og under ekstreme forhold.

I Berlin havde der været flere forsøg fra nogle af de deltagende lande på at få arrangørerne til at skubbe starttidspunktet en time baglæns, så starten gik tidligere - hvilket skulle gøre forholdene en anelse mere tålelige.

Det skete dog ikke.

Det er desværre heller ikke første gang, Aleksi Ojala må kapitulere. Ved VM i Beijing i 2015 gik det ligeledes galt. Han kastede op undervejs, besvimede og måtte bæres ud.

Tirsdag modtog han behandling og var en times tid senere i så god stand, at flere finske medier forsøgte at interviewe ham. Det afviste han dog...

Se også: Ender i seng med holdkammerat: Verdensmester i våd fejring

Se også: Ydmyget i bizart optagelsesritual: Tvunget til at være nøgen

Se også: Hænger verdens bedste ud: - Min kone utro med træningspartner

Se også: Vild fejring: Sportsbabe smider tøjet

Se også: Kæmpe-skandale ruller: Tvunget til strip og escort-opgaver

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere