Uhyggeligt kollaps fanget på tv: Her smider stjernen guldet lige før mål

Den skotske maratonløber Callum Hawkins var blot to kilometer fra at sikre sig guld på maratondistancen ved Commonwealth Games, men skotten dejsede om i den australske varme

Callum Hawkins kollapser kort før målstregen under maratonløb, Commonwealth Games. Video: AP/SNTV

SE DRAMATISK VIDEO ØVERST: CALLUM HAWKINS KOLLAPSER KORT FØR MÅL.

Callum Hawkins var tæt på at sikre sig en overraskende sejr i maraton ved Commonwealth Games på den australske guldkyst, men efter 40 kilometer gik det galt for den hurtige skotte.

Her gik Hawkins helt kold og kollapsede, hvor skottens hoved ramte den ene vejbarriere. Skotten havde ellers en solid føring på to minutter ned til nærmeste konkurrent, men den føring blev sat over styr efter kollapset.

Hawkins prøvede at fortsætte, men kroppen var tømt for energi. Politi og ambulancereddere hjalp Hawkins ind i en ambulance, der måtte køre skotten på hospitalet efter den skræmmende episode.

Artiklen fortsætter under billedet.

Callum Hawkins (til venstre) efter kollapset. Foto: AP
Callum Hawkins (til venstre) efter kollapset. Foto: AP
 

Den tidligere OL-vinder i maraton Steve Cram kritiserede efterfølgende redderne for at være for langsom til at hjælpe Hawkins.

- Jeg er bekymret for hans helbred. Han ramte hovedet ind i barrieren. Jeg er ked af, at hvis du ser med derhjemme, det er meget foruroligende. Han er ved at såre sig selv, og der er ingen i nærheden.

- Vi skal have mere lægehjælp. Det er en fyr i nød, og nogen er nødt til at tjekke hans helbred.

- Hvor i alverden er hjælpen? De kan bare ikke vente ved målstregen. De har radioer. Endelig kommer der nogen. Jeg synes, at det er skammeligt, sagde Cram ifølge The Sun under løbet.

Peter Jardine fra det skotske atletikforbund hævder dog, at Hawkins afviste lægehjælp i begyndelsen.

- Callum nægtede i starten at modtage lægehjælp i frygt for at blive diskvalificeret, siger Jardine ifølge The Sun.

Callum Hawkins sluttede som nummer 20 for fire år siden i Commonwealth Games, mens det blev til en fjerdeplads ved VM sidste år.

Foto: AP Anden sport - 29. nov. 2017 - kl. 07:16 Dansker vinder maratonløb på Antarktis: - Må jeg løbe en omgang mere?

Jozef Urban får nu opmærksomhed over hele verden efter sit stunt i Kosice Peace Marathon. Foto: Screenshot Atletik - 12. okt. 2017 - kl. 21:32 Tv-klip går verden rundt: Maratonløber i minut-lang penis-ups!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen