Ustoppelige Usain: Jeg vil ned under 19 sekunder

Usain Bolt er sikker på, at det på et tidspunkt vil lykkes at komme under 19 sekunder på 200 meteren

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Usain Bolt har ikke gjort meget væsen af sig på løbebanerne i 2014, hvor en fodskade begrænsede hans deltagelse i store stævner.

Verdens hurtigste mand var kun årets 15.-bedste 100 meter-løber, men han prøver at holde krudtet tørt indtil OL i Rio kommer tættere på.

I et interview med aviserne General-Anzeiger Bonn og Kölner Rundschau fortæller han i hvert fald, at drømmen om at løbe endnu hurtigere, end han tidligere har gjort, fortsat er til stede.

Jamaicaneren tror i hvert fald på, at hans verdensrekorder kan forbedres.

- Verdensrekorder er til for at blive brudt, og jeg er sikker på, at mine tider på 100 og 200 meter stadig kan forbedres, siger han.

Så skal Usain Bolt også til at spille cricket

Bolts verdensrekorder lyder på henholdsvis 9,58 sekunder og 19,19 sekunder, og specielt sidstnævnte vil han gerne have længere ned.

- Jeg ville gerne være ham, der kommer under 19 sekunder som den første. Det ville sætte et pejlemærke for den næste generation, som bliver svært at slå, siger han.

28-årige Bolt har tidligere flirtet med ideen om at forsøge sig med længdespring, men har droppet planerne.

- Min træner siger, at risikoen for skader er for stor, så jeg holder mig til 100 og 200 meter resten af min karriere, siger han.

Blandt Usain Bolts vigtigste opgaver i 2015 bliver VM i Beijing, hvor han vender tilbage til det olympiske stadion, hvor han vandt tre gange OL-guld i 2008

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt