Utrolige tider: Barberer 29 sekunder af verdensrekord

Søndag var første gang, at tre kvinder gennemførte halvmaraton inden for 65 minutter. Det skete i Istanbul

Kenyanske Ruth Chepngetich er ny indehaver af den kvindelige verdensrekord på halvmaraton-distancen. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix
Kenyanske Ruth Chepngetich er ny indehaver af den kvindelige verdensrekord på halvmaraton-distancen. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix

Den kenyanske løber Ruth Chepngetich er ny indehaver af den kvindelige verdensrekord på halvmaraton-distancen.

Søndag slog hun den tidligere rekord ved at tilbagelægge distancen på en time og fire minutter og to sekunder ved Istanbul Half Marathon i Tyrkiet.

Dermed barberede hun 29 sekunder fra den tidligere rekord.

- Istanbul er min by. Jeg elsker at løbe her, siger Chepngetich, der tidligere har vundet Istanbul Marathon. Det skete i 2017 og 2018.

Satte verdensrekord i den forkerte sport

Den 26-årige kenyaner sprintede væk fra Etiopiens Yalemzerf Yehualaw i løbets sidste faser og vandt med 38 sekunder.

- Verdensrekorden er noget, jeg har drømt om i noget tid, og jeg er så glad for at opnå den på Istanbuls gader. Jeg er virkelig glad for det her fantastiske resultat, siger Chepngetic.

Den kenyanske Hellen Obiri, der er to gange verdensmester på 5000 meter-distancen, sluttede søndagens løb på en tredje plads med tiden en time og fire minutter og 51 sekunder.

Svensk stjerne alvorligt syg

Det er den hurtigste tid for en debutant på halvmaratondistancen. Samtidig er det første gang, at tre kvinder er færdige inden for 65 minutter på distancen på de lidt mere end 21 kilometer.

Kibiwott Kandie fra Kenya vandt herrernes løb i tiden 59 minutter og 35 sekunder.

Kandie, der satte herrernes verdensrekord sidste år i Valencia, tog føringen med 12 minutter tilbage af løbet og holdt den med tre sekunder foran landsmanden Geoffrey Kamworor.

Vild forvandling: - Blodet løb ud af mig

- Misser hellere OL end tager vaccinen

Vilde scener: Smadrer verdensrekorden