Var verdens hurtigste: Nu er han død

'Det hvide lyn', Heinz Fütterer, blev årets sportsnavn i Tyskland i et år, hvor landet ellers vandt VM i fodbold. Nu er den tidligere verdensrekordholder på 100 meter død

Verdensrekordholderen fra 1954 Heinz Fütterer er død. Han blev årets sportsnavn i Tyskland, selvom Tyskland vandt VM i fodbold det år. Her ses han med den amerikanske legende Jesse Owens. Foto: FRED ATERS/Ritzau Scanpix
Verdensrekordholderen fra 1954 Heinz Fütterer er død. Han blev årets sportsnavn i Tyskland, selvom Tyskland vandt VM i fodbold det år. Her ses han med den amerikanske legende Jesse Owens. Foto: FRED ATERS/Ritzau Scanpix

Han satte verdensrekord på 100 meteren i 1954, hvor han løb i tiden 10,2, der var samme tid, som amerikanske Jesse Owens havde løbet i 1936.

Nu er verdens hurtigste mand anno 1954, Heinz Fütterer, afgået ved døden i en alder af 87 år.

Og det er ikke en hvilken som helst sportsmand, der er død.

Løberen blev årets sportsnavn i Tyskland i 1954, hvor tyskerne ellers også vandt VM i fodbold via 'Miraklet i Bern', men løbepræstationen blev altså vurderet højere.

Fütterer gik under navnet 'Det hvide lyn' og blev aldrig slået i årene mellem 1953 og 1955, hvor han vandt tre europamesterskaber.

I 1955 satte han også verdensrekord indendørs på 60 meteren i tiden 6,5 sekunder. Skader ødelagde dog hans olympiske lege i 1952 og 1956, hvor det i den sidste udgave dog blev til en bronzemedalje i stafet.

Heinz Fütterer ved EM 1958. Foto: Ritzau/scanpix/IMAGO SPORTFOTODIENST
Heinz Fütterer ved EM 1958. Foto: Ritzau/scanpix/IMAGO SPORTFOTODIENST
 

Efter karrierestoppet har han været forretningsmand og repræsentant for sportstøjfirmaet Puma, og i 2004 gav han sine medaljer og pokaler til et lokalt museum.

I 2011 blev han medlem i den tyske Hall of Fame, og selv i en høj alder var han fit og spillede golf.

Dødsfaldet skete søndag i hjemmet i Baden Elchesheim efter kort tids sygdom.

Den tyske sprinterlegende har også udtalt sig om nutidens løbestjerner, og han var blandt andet meget glad for Usain Bolt.

- Hos ham stemmer det hele. Han har lange arme og tager lange skridt, har han tidligere sagt om Bolt ifølge Sport 1.

Siden Heinz Fütterer satte verdensrekord på 100 meteren med 10,2 sekunder har verdensrekorden udviklet sig markant. I dag lyder rekorden på 9.58 - eller nærmere bestemt 9,572 sat af Usain Bolt i august 2009 i Berlin.

VERDENSREKORDENS UDVIKLING 100 METER*
10,6 Donald Lippincott (1912)
10,4 Charley Paddock (1921)
10,3 Percy Williams (1930)
10,2 Jesse Owens (1936)
10,2 Heinz Fütterer (1954)
10,1 William Williams (1956)
10,0 Armin Hary (1960)
9,9 Jim Hines (1968)
9,93 Calvin Smith (1983)
9,92 Carl Lewis (1988)
9,90 Leroy Burrell (1991)
9,86 Carl Lewis (1991)
9,85 Leroy Burrell (1994)
9,84 Donavan Bailey (1996)
9,79 Maurice Greene (1999)
9,77 Asafa Powell (2005)
9,74 Asafa Powell (2007)
9,69 Usain Bolt (2008)
9,58 Usain Bolt (2009)
* Listen er uden navne som doping-ramte Ben Johnson, Tim Montgomery og Justin Gatlin, ligesom listen kun indeholder første person, der løb den nye tid

Se også: Udelukket fra OL: Dansk verdensmester vil have hævn

Se også: Historisk øjeblik: Skadet Usain Bolt udgår i sidste løb

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

Vægtløftning er en af de sportsgrene, hvor man kan begynde i en moden alder. Foto: Shutterstock Sport og Spil Aldrig for sent: Disse sportsgrene kan du stadig nå at blive god til

Se også: Trillinge-piger skriver OL-historie

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen