Verdensstjerne må aflevere OL-medalje efter dopingsnyd

Den tredjebedste højdespringer fik ikke renset sit eftermæle

Anna Chicherova må aflevere en OL-bronzemedalje efter at CAS har afvist hendes appelsag (Foto: AP)
Anna Chicherova må aflevere en OL-bronzemedalje efter at CAS har afvist hendes appelsag (Foto: AP)

Verdens tredjebedste kvindelige højdespringer, russiske Anna Chicherova må til evig tid leve med at blive kaldt for dopingsnyder.

Selv om den tidligere OL-guldvinder og verdensmester for længst har stoppet karrieren, har hun netop fået afslag ved sportsdomstolen CAS på en appel.

Hun var blandt 31 atleter, hovedsageligt fra Rusland, som er blevet strippet for deres resultater fra OL i Beijing i 2008 og lignende efter en ny test af de gemte og ikke glemte dopingprøver fra sidst i 0'erne.

Her blev den russiske højdespringer testet positiv for brug af et 'mildt' anabolsk steroid, turinabol.

Det er en OL-bronzemedalje, som Anna Chicherova må aflevere til amerikanske Chaunte Lowe, den gang Howard, der sluttede som nr. 6, fordi både 4'eren og 5'eren, Yelena Slesaranko, Rusland, og Vita Palamar, Ukraine, også er blevet indhentet af fortidens snyd.

Anna Chicherova sprang med 2,03 meter sig til bronze i en meget spændende højdespringskonkurrence, der i sidste ende blev vundet af Belgiens Tia Hellebaut, som klarede vinderhøjden 2,05 m i 1. forsøg, mens OL-sølvvinder Blanka Vlasic, Kroatien brugte to forsøg på at komme over 2,05 m.

Da hendes dopingsag kun har handlet om OL i Beijing, kan hun beholde både OL-guldet fra London og VM-guldet fra Daegu, Sydkorea, hvis altså ikke at dopingjægerne går i gang med genteste andre gamle dopingprøver med den nyeste teknologi.

Med afvisningen ved sportsdomstolen CAS er kvindernes højdespring fra Beijing tæt på at være lige så skandaleramt som kvindernes 1500 m ved OL i London 2012.

Udover de to tyrkiske løbere, OL-guldvinder Asli Cakir Alptekin og sølvvinder Gamze Bulut er flere andre i 1500 m feltet efterfølgende blevet dømt for dopingsnyd.

Trods afvisningen af hendes appel er der ingen, der kan ændre på, at Anna Chicherova er en af kun tre højdespringere, der har vundet OL og VM. Det drejer sig om verdensrekordholder Stefka Kostadinova, Bulgarien og Heike Henkel, Tyskland.

Derudover har den nu 35 årige russer også sprunget tredjehøjst af alle i verden med 2,07 m, to cm fra Stefka Kostadinovas mere end 30 år gamle verdensrekord.

Det er ikke længe siden, at en anden ussisk atletikudøver, trespringer Anna Pyatykh prøvede at blive 'frifundet' ved CAS, men hun blev også afvist og må aflevere en bronzemedalje fra VM i Osaka 2007.

Se også: Ny dopingskandale: OL-bosser holder hånden over kæmpestjerner

Se også: IOC-præsident: Russiske atleter vil blive testet hårdt

Se også: Nye afsløringer: Så mange var dopede ved OL i 2008 og 2012

1 af 2 Højdesrpinger Anna Chicherova er en af kun tre, som har vundet både OL- og VM-guld (Foto: AP)
2 af 2 Anna Chicherova må aflevere en OL-bronzemedalje efter at CAS har afvist hendes appelsag (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen