Søndag aften døde den amerikanske verdensstjerne Tyson Gays datter, Trinity Gay, i et skyderi foran en restaurant i Lexington i den amerikanske delstat Kentucky.
Skuddene blev affyret fra to biler på parkeringspladsen foran restauranten Cook Out.
Verdensstjerne i sorg: Datteren dræbt foran restaurant
15-årige Trinity Gay befandt sig tilfældigt foran restauranten, oplyser politiet i Lexington.
Nu er tre mænd blev sigtet for uagtsomt legemsbeskadigelse med døden til følge. Det skriver BBC.
Skyderiet skete fandt sted klokken fire søndag morgen lokal tid. Trinity Gay blev erklæret død en time efter skyderiet på universitets hospitalet Chandler kentucky.
Artiklen forsætter under billedet:
Far og søn sigtet
Lexington politi har anholdt 38-årige Chazerae Taylor og hans 19-årige søn D'Markeo. De er sigtet for uagtsomt legemsbeskadigelse med døden til følge.
Samtidig har de også anholdt 21-årige Dvonta Middlebrooks, som er sigtet for samme forbrydelse, derudover er han også sigtet, som tidligere straffet, for besiddelse af et skydevåben.
Retsbogen i Lexington afslører ifølge mediet WKYT, at politiets undersøgelser har vist, at Dvonta Middlebrooks var på parkeringspladsen, og at han affyrede flere skud på tidspunktet for skyderiet.
De skulle alle tre ifølge politiet have affyret flere skud under skudepisoden.
Alle tre har erklæret sig uskyldige.
Lovende atletik-håb
Den unge Trinity valgte at gå i sin fars fodspor, og dyrkede atletik ligesom sin kendte far. På Lafayette High School skulle hun angiveligt have gjort sig bemærket i løbekonkurrencer.
Artiklen forsætter under billedet:
Hun dyrkede også sprint-distancerne 100 og 200 meter ligesom sin far.
Tyson Gay har flere gange deltaget ved OL. Han vandt en sølvmedalje ved OL i London i 4x100 meter, men medaljen blev senere taget fra ham, da han blev testet positiv for anabolske steroider i 2013. Derudover har han vundet tre verdensmesterskaber på 100, 200 og 4x100 meter-distancerne.