VM-atlet brækkede sig over målstregen

Den kinesiske varme blev for meget for en brasiliansk VM-deltager under kvindernes 20 km. kapgang. Det resulterede i en lidt ubehagelig måde at krydse målstregen på

Cisiane Lopes krydsede målstregen på en lidt mere ubehagelig måde end forventet, da varmen blev for meget for kroppen. (Foto: REUTERS)
Cisiane Lopes krydsede målstregen på en lidt mere ubehagelig måde end forventet, da varmen blev for meget for kroppen. (Foto: REUTERS)

Med 20 kilometers gang, stegende sol fra en blå himmel, og temperaturer, der nærmer sig 30 grader i skyggen, er der ikke noget at sige til, at kroppen nogle gange siger fra.

Det måtte den brasilianske VM-deltager Cisiane Lopes indse, da hun deltog i finalen i kvindernes 20 kilometers kapgang natten til fredag dansk tid. For selvom deltagerne blev sendt af sted allerede klokken 8.30 efter kinesisk tid, sneg temperaturerne sig hurtigt op mod de 30 grader, og det blev åbenbart for meget for den 32-årige atletikudøver.

Se også: Helt skørt: VM-stjernens meget utraditionelle sejr

Efter at have kæmpet sig gennem de 20 kilometer, blev opløbet lidt af en ubehagelig oplevelse for Cisiane Lopes. Lige inden hun krydser målstregen, måtte hun overgive sig til varmen, og derfor endte hun med at kaste op på vej ind over stregen.

Og opkasten fortsatte efter målet, hvor lægerne hurtigt kom hen for at hjælpe den trætte kapgænger.

Hun kunne dog selv forlade banen, og forsøgte efterfølgende at sætte ord på, hvad der skete.

- Det var meget hårdt, og jeg fik store problemer med maven, sagde hun efterfølgende til pressen, hvor hun også udtrykte, at hun var meget overrasket over mængden af opkast.

- Det var bare så meget!, lød det.

Efter den lidt trælse oplevelse sluttede Cisiane Lopes på en 29. plads. Det var først gang, hun deltog i VM, og efter den meget postyr i finalen, har hun efterfølgende forsikret alle om, at hun er ok.

Se også: Nu med grønt hår: VM-stjernens skøre forvandling

1 af 2 Før det sidste opløb blev sat ind, havde Lopes kæmpet med varmen i et stykke tid. Hun forsøgte blandt andet at køle kroppen ned med vand. (Foto: AP)
2 af 2 Cisiane Lopes krydsede målstregen på en lidt mere ubehagelig måde end forventet, da varmen blev for meget for kroppen. (Foto: REUTERS)
9 kommentarer
Vis kommentarer