Atletikfolk vil give plads til OL

Hvis OL i Tokyo skubbes fra 2020 og et år frem, så vil arrangør være villig til at flytte VM i atletik i 2021

Atletikforbund vil tage stort skridt for at hjælpe OL. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Atletikforbund vil tage stort skridt for at hjælpe OL. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

For at give plads til OL i Tokyo, hvis sommerlegene skal udskydes fra 2020 til 2021, tilbyder arrangør nu at rykke atletik-VM i august 2021 til en anden dato.

Det meddeler Det Internationale Atletikforbund, World Athletics, mandag aften.

VM i atletik står til at skulle afvikles i Oregon i USA fra 6. til 15. august 2021.

Det ville skabe bøvl, hvis OL ender med at skulle udskydes et år og derved vil ramle ind i nogenlunde samme dato.

Men hvis de olympiske lege i Japan skal udskydes fra sommeren 2020 til sommeren 2021, vil man gerne skubbe verdensmesterskaberne i atletik til en anden dato.

- World Athletics har allerede talt med arrangørkomitéen i Oregon for at se på muligheden for at give de olympiske lege plads, lyder det fra forbundet.

Arrangørerne i Eugene i Oregon har ført samtaler med nøgleaktører, og de er enige om, at de vil forsøge at finde en anden dato til atletik-VM, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Organisationskomitéen Oregon 21 er klar over muligheden for, at datoen for VM i atletik skal ændres, hvis OL i 2020 bliver udskudt til sommeren 2021, oplyser VM-arrangøren.

Endnu er der ikke taget en endelig beslutning om at udskyde OL i Tokyo.

Se også: Fremtrædende IOC-medlem: OL bliver udskudt

Jublende Atalanta-fans på San Siro. En del af dem kan meget vel have fået mere end sejren med hjem fra turen til Milano. Foto:Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 23. mar. 2020 - kl. 20:24 CL-kamp var en kæmpe coronabombe

Se også: Olsen har ondt af Hareide: Endnu et offer

0 kommentarer
Vis kommentarer