Antonsen taber pusten og misser stor finale i Kina

Anders Antonsen vandt første sæt, men gik siden ned med flaget i China Open-semifinalen mod indoneser

Antonsen var ikke i topform. Arkivbillede: FABRICE COFFRINI/Ritzau Scanpix
Antonsen var ikke i topform. Arkivbillede: FABRICE COFFRINI/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen gik fuldstændig kold i lørdagens semifinale ved World Tour-turneringen China Open, der er en Super 1000-turnering og dermed en af World Tourens tre største turneringer ud over sæsonfinalen.

Danskeren så ellers stærkest ud i mødet med verdensranglistens nummer ni, indoneseren Anthony Sinisuka Ginting, efter første sæt, men siden faldt han fuldstændig sammen.

Derfor tabte aarhusianeren med 21-18, 5-21, 14-21 og missede muligheden for at få revanche for den tabte VM-finale til Kento Momota. Japaneren bliver nemlig Gintings modstander i søndagens finale i Changzhou.

Antonsen var allerede en smule i bekneb i første sæt af semifinalen, da Ginting bragte sig i front med 10-7.

Danskeren fik siden styr på både nettet og baglinjen og vandt de følgende tre dueller og undveg dermed at være langt efter ved sidebyttet.

Med en stime på fem vundne dueller i træk sikrede Antonsen sig fire sætbolde. Efter at have misset de to første pressede han indoneseren til at sende fjerbolden i nettet.

I andet sæt kom danskeren foran 2-0, men siden fungerede intet for Antonsen, som blev rundbarberet og tabte 5-21. Med til historien om det klare sættab hører, at Antonsen hurtigt så ud til at spare på kræfterne og smide sættet i en sådan grad, at han dårligt gad ærgre sig over tabte dueller.

Den danske nedtur fortsatte i det afgørende sæt, hvor Ginting hurtigt kom foran 6-1. Antonsen ledte efter evnen til at afgøre duellerne til egen fordel, men fandt den først, da det var for sent.

Antonsen tabte til sidst kampen med et slag uvant langt ud over sidelinjen.

Kento Momota blev tidligere lørdag finaleklar, selv om japaneren døjede med at få nedkæmpet hjemmebanehåbet Chen Long i den anden semifinale.

Efter halvanden time kunne Momota dog juble, da han havde vundet den tætte og velspillede kamp 19-21, 21-18, 21-16. Efter at have tabt første sæt var Momota bagud 7-12 i andet sæt, inden han viste, hvorfor han er suveræn verdensetter.

Se også: Chokeret efter overfald på 18-årig: Aldrig set noget lignende
Se også: Står frem efter pres: - Jeg har hiv
FCK må vente på millionerne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: FCK må vente på Corner-millioner

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere