Kæmpetriumf: Tine Baun vinder All England!

Tine Baun uddelte i 3. sæt en lektion til i karrierens sidste store kamp

Yes! Dansk All England-vinder i Birmingham. (Foto: AP)
Yes! Dansk All England-vinder i Birmingham. (Foto: AP)

33-årige Tine Baun stoppede karrieren med lidt af et brag.

Søndag vandt danskeren sin sidste store kamp: All England-finalen i National Indoor Arena i Birmingham mod den 18-årige thailænder Intanon Ratchanok fra Thailand. Baun tog titlen med 2-1 i sæt.

Tine Baun vandt relativt hurtigt 1. sæt med 21-14, men i 2. sæt blev det straks vanskeligere. Baun havde svært ved at finde stregerne og kom bagud 3-7 og 4-10, inden hun begyndte at finde tilbage til sit spil igen.

Læs også:

Se også: Lykkelig Tine: Det her er fantastisk

Den 33-årige dansker kæmpede sig op på 14-16 og 16-17, inden det thailandske stortalent satte en bold på linjen og derefter kunne se Tine Baun lave et par nemme fejl til 16-21 i 2. sæt.

I 3. sæt fik thailænderen gummiarm og begyndte at sætte boldene både langt ud og i nettet, så den rutinerede dansker med varieret spil lynhurtigt kunne bringe sig på 5-2, 7-3 og derfra videre til 11-3 ved sidebyttet.

Det sidste sæt i Tine Bauns karriere på topplan blev en decideret lektion til det unge talent. Baun vandt sin tredje All England-titel med knusende 21-10 i afgørende sæt efter at have brugt fire matchbolde på at hamre sætte hjem.

1 af 3 Yes! Dansk All England-vinder i Birmingham. (Foto: AP)
2 af 3 Yes! Dansk All England-vinder i Birmingham. (Foto: AP)
3 af 3 Yes! Dansk All England-vinder i Birmingham. (Foto: AP)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen