Vittinghus svinger sig videre i Indien

Hans-Kristian Vittinghus har spillet sig videre til tredje runde af badmintonturneringen India Open.

(Arkivfoto: Lars Poulsen)
(Arkivfoto: Lars Poulsen)

Håbet om en OL-plads lever endnu for badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus, selvom det formentlig er yderst spinkelt, da Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen forventes at snuppe de to danske pladser i herresingle ved legene.

Men Hans-Kristian Vittinghus gjorde i hvert fald, hvad han kunne torsdag, da han vandt sin kamp i anden runde af India Open med 21-13, 8-21, 21-12 over Wei Feng Chong fra Malaysia.

I tredje runde skal den useedede dansker møde taiwaneren Jen Hau Hsu, som ligeledes er useedet i Super Serie-turneringen.

Jan Ø. Jørgensen deltager ikke ved India Open, men på verdensranglisten i single ligger Jørgensen nummer 13, mens Vittinghus er nummer 16.

Peter Gade ligger nummer fem i verden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere