Baun og Gade blandt de otte sidste ved EM

De danske badmintonstjerner Tine Baun og Peter Gade er som ventet klar til EM-kvartfinalen

Det kører efter planen (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Det kører efter planen (Foto: Tariq Mikkel Khan)

De forsvarende europamestre i badminton Peter Gade og Tine Baun fik onsdag en fremragende start på titelforsvaret ved EM i svenske Karlskrona.

Førsteseedede Tine Baun var suveræn i sin 1/8-finale mod engelske Elizabeth Cann, der blev besejret med 21-17, 21-12. Tidligere på dagen sejrede danskeren 21-13, 21-16 over Judit Meulendijks fra Holland.

Læs:

Se også: Tine Baun er blandt de otte sidste ved EM

35-årige Peter Gade, der er i gang med sin sidste sæson på topplan, slog sig videre til kvartfinalen i herresingle med en sejr på 22-20, 21-16 over ukraineren Valeriy Atrashchenkov.

Veteranen vandt tidligere på dagen en sikker sejr på 21-17 og 21-12 over finske Ville Lang i anden runde.

Viktor Axelsen, der er syvendeseedet i Karlskrona, samt andenseedede Jan Ø. Jørgensen er ligeledes klar til kvartfinalen.

Se også:

Se også: Gade og Baun åbner EM-forsvar med sejr

Derimod leverede Hans-Kristian Vittinghus en stor skuffelse, da han tabte med 15-21 og 14-21 til tyske Dieter Domke. Dermed er tredjeseedede Vittinghus færdig ved EM. Domke bliver nu næste modstander for Axelsen.

I doublerækkerne spillede alle de danske favoritter sig videre.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere