Stærk Jan Ø. klar til Axelsen

Topseedede Jan Ø. Jørgensen havde ingen problemer i sin DM-finale. Nu venter Viktor Axelsen i finalen

Med den 10-dobbelte danske mester Peter Gade ude af billedet er det landets største badmintontalenter, der har sat sig på mesterskabet på Frederiksberg denne weekend.

Således står morgendagens finale mellem topseedede Jan Ø. Jørgensen (24 år) og tredjeseedede Viktor Axelsen (18 år).

Axelsen vandt sin semifinale over 26-årige Hans-Kristian Vittinghus, der var seedet til en plads i finalen, med 22-20, 21-18.

Se også: Stortalent drillede verdensstjernen

Især det første sæt var spændende, hvor Vittinghus kom stærkt igen fra 4-9 til 10-9. Til gengæld misbrugte han en sætbold, inden Axelsen kunne nappe tre point i træk og dermed 1. sæt.

Efter sideskiftet holdt det fynske stortalent sig i spidsen stort set fra start til slut. Han tillod sig tilmed at misbruge tre matchbolde, inden sejren kom i hus.

Langt mere sikker var Jan Ø., der i sin semifinale noget nær udraderede sidste års finalist Rune Ulsing med 21-11, 21-12.

0 kommentarer
Vis kommentarer