Ny sejr til Tine Baun

Japaneren Ayana Kurihara var et let mundfuld for Tine Baun, der er videre i Indonesian Open

Tine Baun fortsætter fremgangen på badmintonbanerne efter sidste uges finaleplads i Singapore Open.

Den tidligere danske verdensetter vandt uden at spille sig ud med 21-12, 21-16 over den 10 år yngre japaner Ayane Harikuru og er nu klar til kvartfinalen i Super Serie-turneringe Indonesian Open.

Efter en sikker sejr i første sæt tabte danskeren de fire første point i andet sæt, men fik rettet op på fejlene og vandt altså forholdsvis komfortabelt.

I næste runde skal hun dog op imod hårdere modstand i form af den forsvarende mester, inderen Saina Nehwal.

Fischer og Pedersen ude
En kamp, der er vigtig for Bauns muligheder for at avancere yderligere på verdensranglisten, hvor hun i denne uge er rykket fra niende- til sjettepladsen.

Nehwal ligger for øjeblikket nummer fire, men bliver overhalet, hvis hun taber til Baun fredag.

I mixeddouble lykkedes det kun for det ene af de to danske par at klare sig videre.

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl vandt let over et useedet japansk par, mens Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen til gengæld tabte til Chen Hung Ling og Cheng Wen Hsing fra Hongkong.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere