Suveræne Laybourn og Rytter Juhl

Den danske mixeddouble er klar til kvartfinalen i Djakarta efter sikker sejr i to sæt

Det var ikke ventet, at kvalifikationsspillerne Matsutomo Misaki og Kenichi Hayakawa kunne stille meget op mod ottendeseedede Kamilla Rytter Juhl og Thomas Laybourn ved Super Serie-turneringen Indonesia Open.

Og det japanske par fik da heller ikke mange ben til jorden mod de tidligere verdensmestre i mixeddouble.

21-12, 21-10 vandt danskerne i løbet af en halv time. Og der var aldrig spænding i den ensidige kamp.

Rytter Juhl/Laybourn møder nu sandsynligvis de bundseedede thailændere Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam i kvartfinalen fredag.

Anderledes ærgerlig var dagen for Danmarks anden stærke mixeddoublekonstallation. Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte i to sæt til et par fra Taipei.

Se alle danskerne i aktion i dag hér.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere