Tine Baun tabte finale

Det blev ikke til nogen sejr til Tine Baun i Singapore Open. Kinesiske Wang Xin vandt 21-19 og 21-17

Den danske badmintonspiller Tine Baun tabte søndag dansk tid finalen i damesingle ved Super Serie-turneringen Singapore Open til kineseren Wang Xin med 19-21 og 17-21.

Tine Baun har således stadig aldrig vundet over Wang Xin, selv om hun også tidligere har været tæt på, blandt andet ved Malaysia Open i 2010, hvor hun tabte i tre sæt.

På sin vej til finalen har den danske spiller ellers blandt andre besejret verdensranglistens nummer et, kineseren Wang Shixian, som var førsteseedet i turneringen.

Det skete efter flot spil i semifinalen, som Tine Baun vandt i to sæt 21-15, 21-16.

Tine Baun var ene om at repræsentere Danmark i søndagens finalekampe ved Super Serie-turneringen i Singapore.

For Peter Gade blev semifinalen endestation, da han tabte til sin evige rival, kineseren Lin Dan, i tre sæt.

Tine Baun har dog tidligere stået som vinder af Singapore Open. Det var i 2008, da hun besejrede Zhou Mi fra Hongkong i finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere