Dansk sensation i Singapore

Viktor Axelsen leverede nyt stort resultat ved Singapore Open, da kinesisk stjerne blev besejret

Victor Axelsen leverede et nyt stort resultat ved Singapore Open torsdag. (Foto: victoraxelsen.dk)
Victor Axelsen leverede et nyt stort resultat ved Singapore Open torsdag. (Foto: victoraxelsen.dk)

Victor Axelsen bliver ved med at imponere på den internationale badmintonscene.

Trods sine blot 17 år leverer han allerede nu resultater, der berettiger til en plads blandt de bedste spillere.

I Super Series-turneringen Singapore Open er han trådt ind i hovedturneringen efter sejr i kvalifikationen over Polens bedste spiller, Przemyslaw Wacha, der i flere år har tilhørt verdenseliten. I går blev det til sejr over Wong Choon Hann fra Malaysia.

De er dog blevet overstrålet af resultatet af dagens kamp, hvor Axelsen kom op mod én af de senere års mest prominente singlespillere, kinesiske Bao Chunlai.

Han blev besejret 23-21, 21-15 i løbet af 42 minutter og sender Axelsen i kvartfinalen - sandsynligvis mod topseedede Taufik Hidayat.

I 1. sæt afværgede den unge dansker hele tre sætbolde, mens han efter sideskiftet dominerede 2. sæt fra start til slut. Bao kom godt med mod slutningen, men fra stillingen 16-15 så Axelsen sig ikke tilbage og vandt de sidste fem bolde.

Danmark har både Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen med i singlerækken. De spiller begge senere torsdag. Jan Ø. skal op mod Lin Dan, der er seedet to i turneringen.

Se hele lodtrækningen hér.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere