Dansk stortalent tager lussing med ro

Det danske badmintontalent Jan Ø. Jørgensen er ikke alt for skuffet over sit store nederlag i finalen ved China Open til hjemmebanefavoritten Lin Dan

Jan Ø. Jørgensen havde ikke en chance mod Lin Dan. (Foto: Mick Anderson)
Jan Ø. Jørgensen havde ikke en chance mod Lin Dan. (Foto: Mick Anderson)

Jan Ø. Jørgensen kigger tilbage på en formidabel uge ved China Open, selvom det danske badmintontalent tabte sin første Super Serie-finale klart med to gange 12-21 til hjemmebanefavoritten Lin Dan.

- Jeg var aldrig i nærheden af at vinde, men alligevel var det en fed oplevelse at spille min første finale, og det er noget, jeg aldrig vil glemme, siger danskeren til TV2/Sporten.

Han tager det som en oplevelse, at det var netop Lin Dan, han spillede mod i en stor finale i kineserens hjemland. Lin Dan regnes for den ubestridte konge af sporten, så nederlaget er ikke så smertefuldt, som cifrene ellers antyder.

- Det er suverænt den bedste spiller, jeg nogensinde har spillet mod, og når han sætter tempo på, er det helt vildt, hvad han kan på en badmintonbane, forklarer Jan Ø. Jørgensen, som ikke er i tvivl om, hvor god ugen for ham i Kina har været:

- Det har været den bedste uge i min karriere. Jeg har bevist, at jeg kan spille på et højt niveau gennem en hel turnering, og det er meget vigtigt.

På vej til finalen besejrede Jan Ø. Jørgensen blandt andre verdensetteren Lee Chong Wei.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere