Jørgensen fik stryg i finalen

Det danske badmintontalent Jan Ø. Jørgensen kunne ikke stille meget op i finalen i China Open mod Lin Dan. Kineseren vandt overbevisende 21-12 og 21-12

Jan Ø. Jørgensen havde tidligere i China Open leveret overraskelser mod verdensetteren Lee Chong Wei og mod Chen Jin, men i finalen var det slut med overraskelserne. (Foto: AP)
Jan Ø. Jørgensen havde tidligere i China Open leveret overraskelser mod verdensetteren Lee Chong Wei og mod Chen Jin, men i finalen var det slut med overraskelserne. (Foto: AP)

Den danske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen må nøjes med andenpladsen i dette års udgave af China Open.

Danskeren har ellers slået nogle af verdens bedste spillere på vej til finalen, men kineseren Lin Dan blev for stor en mundfuld.

I to sæt vandt kineseren 21-12 og 21-12 og kunne dermed kalde sig samlet vinder i herresinglen i turneringen.

Jan Ø. Jørgensen vandt ellers lørdagens semifinale over verdensranglistens nummer fem Chen Jin, og danskeren stod dermed natten til søndag i sin første finale i en Super Serie-turnering.

Tidligere i turneringen slog danskeren også verdens nummer et Lee Chong Wei.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere