Gade møder verdensetter i finale

Badmintonspilleren Peter Gade har kvalificeret sig til finalen i Super Serie-turneringen i Hongkong, hvor han skal møde verdensetteren Lee Chong Wei

Det bliver nummer et på verdensranglisten Peter Gade skal møde i finalen i Hong Kong (foto: Lars Skaaning)
Det bliver nummer et på verdensranglisten Peter Gade skal møde i finalen i Hong Kong (foto: Lars Skaaning)

Peter Gade fortsætter med at gøre en god figur i Super Serie-turneringen i Hongkong. Den danske badmintonspiller er nu klar til finalen efter en sejr i semifinalen over japaneren Kenichi Tago.

Gade vandt over den 20-årige modstander i to sæt efter godt en halv times spil. Sæt cifrene lød på 21-12, 21-13. I finalen møder Gade Lee Chong Wei fra Malaysia, der i sin semifinale sikkert besejrede kineseren Bao Chunlai med cifrene 21-17, 21-12.

Også herredoublen med Lars Paaske og Jonas Rasmussen er klar til finalen. Det stærke danske par slog Tan Fook Choong og Wan Wah Lee fra Malaysia efter tre dramatiske sæt. I første sæt tabte Paaske/Rasmussen 13-21, andet sæt vandt de 21-11, og i tredje sæt var de bagud 4-10, fik kontakt ved 12-12 og vandt så sættet 21-17.

Paaske og Rasmussen møder sydkoreanerne Lee Yong Dae/Jung Jae Sung i finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere