Peter Gade klar til finale

Badmintonspilleren Peter Gade har kvalificeret sig til finalen i Super Serie-turneringen i Hongkong. Også herredoublen Paaske/ Rasmussen er finaleklar.

Peter Gade klar til finalen (Foto: AP)
Peter Gade klar til finalen (Foto: AP)

Peter Gade fortsætter med at gøre en god figur i Super Serie-turneringen i Hongkong. Den danske badmintonspiller er nu klar til finalen efter en sejr i semifinalen over japaneren Kenichi Tago.

Gade vandt over den 20-årige modstander i to sæt efter godt en halv times spil. Sæt cifrene lød på 21-12, 21-13. I finalen møder Gade enten Lee Chong Wei fra Malaysia eller kineseren Bao Chunlai, der spiller senere lørdag.

Også herredoublen med Lars Paaske og Jonas Rasmussen er klar til finalen. Det stærke danske par slog Tan Fook Choong og Wan Wah Lee fra Malaysia efter tre dramatiske sæt. I første sæt tabte Paaske/Rasmussen 13-21, andet sæt vandt de 21-11, og i tredje sæt var de bagud 4-10, fik kontakt ved 12-12 og vandt så sættet 21-17.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere