Tine Rasmussen færdig i Hongkong

Badmintonspilleren Tine Rasmussen tabte sin kamp i anden runde i Hongkong til Wang Shixian fra Kina

Tine Rasmussen er endnu en gang hurtigt ude af en Super Serie-turnering.

Efter at den danske badmintonspiller senest blev sendt ud i anden runde af French Open, så blev anden runde også endestationen ved Hongkong Super Series, hvor Rasmussen tabte til Wang Shixian.

Rasmussen, der var seedet til en plads i semifinalen, tabte med 16-21 og 18-21 til Shixian.

Danskeren fulgte godt med i begge sæt, men modstanderen var stærkest i forbindelse med de afgørende bolde.

Senere torsdag mødes Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen i et rent dansk møde hos herrerne. Der er også en danskerduel i vente i herredouble, hvor Kasper Faust Henriksen og Anders Kristiansen møder Lars Paaske og Jonas Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere