Peter Gade klar til dansk revanchemøde

Peter Gade og Jan Ø. Jørgensen mødes i anden runde af badmintonturneringen Hong Kong Open, efter at begge danskere har spillet sig videre med sikre sejre

Peter Gade. (Foto: AP)
Peter Gade. (Foto: AP)

Hong Kong Open i badminton får allerede i anden runde et meget interessant opgør set med danske øjne.

Veteranen Peter Gade og det unge håb Jan Ø. Jørgensen spillede sig onsdag begge videre fra første runde og skal møde hinanden i ottendedelsfinalerne, hvor førstnævnte har revanche til gode.

Ved Denmark Open i oktober vandt Jan Ø. Jørgensen deres indbyrdes møde i kvartfinalen og besejrede dermed Gade for anden gang i karrieren.

Peter Gade havde ingen problemer med at spille sig videre mod Wong Zi Liang Derek fra Singapore, som blev besejret 21-11, 21-16 efter en halv times spil.

Jan Ø. Jørgensen var ligeledes aldeles suveræn i kampen mod briten Andrew Smith. Cifrene blev her 21-12, 21-11 i dansk favør efter en kamp, der blev overstået på 24 minutter.

Andrew Smith havde kun i begyndelsen af andet sæt en fornemmelse af at være med i kampen, da han opbyggede en føring på to point, men Jan Ø. Jørgensen fik hurtigt lukket ned for enhver spænding om kampens udfald.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere