Peter Gade fik sølv i Hongkong

Badmintonspilleren Peter Gade tabte finalen i Super Serie-turneringen i tre sæt. Malaysisk verdens-etter løb af med sejren efter knap en times spil

Det blev ikke til årets anden guldmedalje i Super Serien i badminton for Peter Gade, da han søndag spillede finale i Hongkong Open. Danskeren blev stoppet af verdens-etteren fra Malaysia, Chong Wei Lee, der vandt i tre sæt med cifrene 21-13, 13-21 og 21-16.

Gade strøg i finalen med sætcifrene 21-12, 21-13 efter semifinalesejr over japanske Kenichi Tago, men verdens nummer et Chong Wei Lee viste sig efter 58 minutters spil at være for stor en mundfuld for danskeren. Tidligere på året vandt Peter Gade Korea Open i Super Serien.

Men der er danske guldchancer senere søndag, når herredoublen med Lars Paaske og Jonas Rasmussen i finalen møder sydkoreanerne Lee Yong Dae/Jung Jae Sung.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere