Gade og Rasmussen færdige i Hongkong

Både Peter Gade og Tine Rasmussen blev torsdag morgen skuffende slået ud af Super Serie-turneringen Hongkong Open af useedede modstandere

Peter Gade er i lighed med Tine Rasmussen færdig i Hongkong. (Foto: Thomas Wilmann)
Peter Gade er i lighed med Tine Rasmussen færdig i Hongkong. (Foto: Thomas Wilmann)

De danske singler er færdige ved Super Serie-turneringen Hongkong Open. Først tabte Peter Gade til kinesiske Gong Weijie med cifrene 17-21 25-23 18-21, mens Tine Rasmussen senere gjorde den danske skuffelse fuldendt ved at tabe til sydkoreaneren Hwang Hye Youn. Dermed måtte de to danskere forlade turneringen efter anden runde.

Topseede Rasmussen tabte som Gade i tre sæt og måtte forlade banen med et nederlag på 21-13, 16-21, 12-21 efter 43 minutters spil. Rasmussen havde fuldstændig styr på tingene i opgørets første sæt, men kunne ikke holde dampen oppe i de to følgende sæt.

Peter Gade har vundet to Super Serie-turneringer i år, mens Tine Rasmussen har vundet tre. Derfor er det lidt af en skuffelse, at begge danskere nu er ude i Hongkong efter nederlag til useedede modstandere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere