Damedoublen færdig efter maraton-kamp

Kamilla Rytter Juhl og Lena Frier Kristiansen måtte i sidste ende se sig besejret af et stærkt kinesisk par i China Open

Kamilla Rytter Juhl og Lena Frier Kristiansen er placeret som nummer 10 på den seneste verdensrangliste. (Foto: AP)
Kamilla Rytter Juhl og Lena Frier Kristiansen er placeret som nummer 10 på den seneste verdensrangliste. (Foto: AP)

De var seedet til en semifinaleplads, men den danske damedouble Kamilla Rytter Juhl/Lena Frier Kristiansen måtte fredag formiddag dansk tid erkende, at kvartfinalen blev endestationen i China Open.

Her mødte danskerne kinesiske Zhang Yawen og Zhao Tingting, der betragtes som nogle af verdens bedste kvindelige badmintonspillere.

Fordi de to kinesere ikke har spillet særligt længe sammen, kunne de 'kun' blive seedet 5.

Danskerne tabte 17-21, 21-18, 9-21. Efter to tætte sæt tabte Rytter Juhl og Frier Kristiansen pusten i tredje.

Kamilla Rytter Juhl er stadig med i mixeddouble, hvor hun senere fredag spiller kvartfinale med Thomas Laybourn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere